torsdag den 25. december 2008

Glædelig jul og et godt nytår

Kære alle jer hjemme i julepyntede Danmark - og andre steder i verden!

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og håber at I kommer rigtig godt ind i det nye år. Med et stramt juleprogram, vidunderlige besøg af Thomas (min kæreste), vores mødre og Pernille (min søster), som stadig er i fuld gang, og realiteten om at vi nu snart skal rejse fra Madurai, er tiden løbet afsted - nøjagtigt som jeg ved den har gjort i DK. Derfor har det været (meget) småt med indlæggene den sidste måned, men det betyder på ingen måde at alle tankerne hjem til jer er blevet færre! Jeg håber, at I har kunnet mærke dem :)

Nicoline og Birgitte (hendes mor) er netop rejst her fra Madurai op igennem Indien, for at få en ordenlig en på opleveren. Min mor, Pernille og jeg rejse den 28. til Kerala, vores nabostat, for at nyde den smukke natur, badestrandene og hvad vi ellers finder af spændende ting! Den 5. januar mødes vi her igen, og den 7. rejse Nicoline og jeg så afsted på en lille rundrejse. Det glæder vi os til.

Jeg vil tilbage til julehyggen, så mere bliver det ikke til denne gang. Mange varme hilsner fra Inderland - hvor det faktisk blev jul til sidst:)