Henriette og Nicoline i Indien

Det store Indien - del 3

2009-02-12T23:53:00.000-08:00

Goa: 13-17 januar
Efter 14 timer i en sleeperbus til kom vi frem til Goa. Selve turen havde vaeret lidt af en rutchebane tur. Det skal forstaas paa den maade at hver gang bussen koerte over et bump hoppede alle i bussen og man kunne hoere folk beklagede sig. Det blev til en smule soev, men ikke meget, saa vi var godt traette da vi stod af bussen. Heldigvis for mig kendte franskmanden Goa eftersom han lige havde vaeret der, saa han tog mig under armen og fandt en taxi som tog os til Calangute og fandt et hotel vaerelse der naesten svarede til at vaere en lejlighed med kun 5 minutter ned til vandet. Herefter lejede vi en scooter saa vi kunne komme rundt til de forskellige strande der er langs Goa's kyst.

Goa er fyldt med turister og folk der bosaetter sig for nogle maaneder og saa er der ellers druk om aften og strand om dagen. Det var nu ret nok at vaere et sted med nogle turister i forhold til gamle Madurai - men i laengden blev det for meget og strandene er ikke saa behagelige naar de er fyldt op med mennesker.
Strandende er ellers rigtig laekre. Der er en strand til en hver ting. Der er smaa strande, store strande, strande med naesten ingen turister og strande hvor der er svaert at se sandet for bar turister. Er man til vandsport er der ogsaa en hel strand hvor der er mulighed til alt ligefra vandscooter, banantur (man sidder paa noget der ligner en banan som er bundet fast til en baad som saa sejler paa fuldestyrke derudaf og pludselig drejer saa alle falder af) til parasailing som franskmanden og jeg proevede fordi jeg gerne ville flyve og dette var den naemmeste mulighed.

En af dagene tog vi til Panjim og Old Goa. Old Goa bestod kun i at se paa kirker og nogle af dem var virkelig flotte mens andre var knap saa interessante. Da vi saa blev traette af at se paa kirker gik turen videre til Panjim for at gaa i biografen. En god gang bollywood action/kaerligheds historie og popcorn med 3 forskellige smag - salt,ost og karamel.
Filmen var paa hindi og helt uden undertekster, men det var nu ikke saa svaert at forstaa handlingen, men lidt svaert at foelge med naar folk griner og vi som turister ikke kan forstaa hvorfor. Filmen var rigtig god, men det var en smule underligt med en sang midt ude i en oerken - hvor filmens mandlige hovedperson fortalte om sin kaerlighed til filmens kvindelige hovedperson, midt i det hele. Men sjovt var det nu og der var noget for baade kvinderne og maendene, i den forstand at der var bar muskuloes overkrop til kvinderne som den mandelige hovedrolleindehaver stolt viste frem og mave, skuldre, nedringet bluse og en kjole med en slids hvor man kunne se helt op til midten af laaret, som den kvindelige hovedrolle viste frem med et smil. Nu skal vi jo ikke glemme at det er her er Indien og ikke europa eller USA - saa selvom det ikke virker som noget stort for jer derhjemme virkede det lidt specielt her i biografen. Specielt paa de maend som sad ved siden af mig.
Paa vejen hjem havde vi en mindre diskussion om at rede verden. Jeg fortalte ham at det er gaaet op for mig at jeg kan ikke rede verden men hvis mit arbejde her i Indien har gjort til at bare nogle af boernene som Henriette og jeg havde arbejdet med kunne smile til mig eller grine af mig hver gang de saa mig saa var midt maal noet. Vi bare jeg kunne goere livet lidt sjovere for en kort stund saa har det vaeret det hele vaerd. Jeg fortalte ham hvor fedt det havde vaeret at komme paa arbejde og se boernen smile og vinke til en. Og selv om jeg ikke har redet boernene eller verden har jeg set nogle boern have et smil paa hver dag. Jeg ved ikke hvad jeg mere har sagt men det fik ihvertfald franskmanden til at klappe i som en oesters resten af vejen hjem.

Dagene gik med at se forskellige strande og om aften moedtes vi med nogle af franskmandens venner - somm han havde moedt da han var der foerste gang. Det var en flok englaender som var meget underholdne saa det blev til nogle sjove aftner. En af aftnerne synes franskmanden at det var paa tide at jeg proevede Fenny, en lokal alkohol drik som man drikker som shot. Man kan faa to slags smag - cashew eller kokos - og intet af det smager godt, men naar man er kommet til Goa skal det da smages. I loebet af den aften faar jeg saa drukket franskmanden under bordet og da tiden naermer sig til at komme hjem til hotellet er det bare op paa scooteren og ikke lige derud af men med en god slinger i valsen!
Heldigvis for os var der ikke saa langt og ingen mennesker paa gaden. Vi vaelter omkuld i sengen og jeg falder i soevn med et slag. Men noget vaekker mig i loebet af natten. Der kommer en lyd ude fra badevaerelset - en lyd der minder om en snorken. Da jeg vender mig om i senge er der ingen franskmand at se og det gaar op for mig at han maa vaere faldet i soevn ude paa badevaerelset. Da jeg gaar ud for at tjekke kan jeg hoere at snorken har taget til og det er lige foer at taget letter. Jeg banker foerst paa men der sker ikke noget og da jeg tager i haandtaget for at aabne doeren kan jeg kun aabne doeren faa centimeter da jeg hoerer en hul lyd. Jeg proever igen og det samme sker - ja okay hvor fra kunne jeg vide at jeg stod og bankede doeren ind i mandens hovede? Snorken stopper og jeg taenker at nu er han nok vaagnet, saa jeg tusser i seng igen. Efter 5 minutter kommer franskmanden saa ud fra badevaerelset og ind i seng uden den mindste bemaerkning og falder i soevn med det samme. Dagen efter da vi vaagnede havde en smule ondt i hovede og jeg maatte fortaelle ham om alt det der var sket dagen foer. Ups..

Det store Indien - del 2

2009-02-12T23:49:00.000-08:00

Hampi: 10-12 januar
Endelig ankom jeg saa til Hampi. Det havde saa lige taget mig meget laengere tid end foerst beregnet. Jeg stiger ud af bussen fra Hospet og er fast besluttet paa at jeg skal ned til det her hotel som jeg har ringet til. Da jeg stiger ud af bussen staar der straks maend klar til at fange en til et bestemt hotel. Da jeg siger at jeg allerede har et hotel og vil gerne gaa og ikke tage en rickshaw bliver manden en smule skuffet og sur og forklare mig i en sur tone om hvordan jeg kommer til hotellet. Jeg drager afsted i den retning jeg har faaet af vide og foeler mig lettet over at jeg er i Hampi og spaendt paa hvordan jeg vil klare det at vaere alene afsted. Imens jeg gaar i mine egne tanker kommer der en mand og spoer hvor jeg skal hen - jeg svarede ham at jeg var paa vej til det her bestemte hotel og jeg naar daarligt nok at faerdiggoere min saetning foer han vil have at jeg skal foelge ham. Jeg taenker - hvad kan der ske?
Hampi er ikke saa stor og det er hoejlysdag. Saa jeg foelger manden hen til noget der lignede et ganske almindelig hus. Ud kommer der en anden mand som siger at jeg skal kigge paa de vaerelser han har til raadighed. Efter at have kigget og pruttet om prisen gaar jeg med til at blive her. Jeg var en smule skeptisk over denne vildt fremmede mand havde to vaerelser til raadighed en meter fra hans eget hus og tanken om at jeg er alene, hvid pige kom op i mig igen. Dog viser det sig at han heller end gerne vil hjaelpe mig og ser mig allerede som en del af familien efter kort tid. Jeg var overbevist om at jeg kun skulle vaere i Hampi en overnatning, men han blev ved med at sige til mig at det var umuligt at forlade Hampi efter saa kort tid. Efter en snak frem og tilbage med hensyn til hvornaar jeg vil forlade Hampi kan jeg maerke sulten komme snigende. Saa vi aftaler at jeg skal sige til dagen foer jeg vil vaek fra Hampi. Da han hoerer at jeg vil ud at finde noget frokost siger han straks at han vil vise mig et godt sted. Det lyder da godt taenker jeg og vi gaar derhen af. Det var saa her jeg troede at han ville spise alene - men nej. Han var klar til at underholde mig og hoerer mere om min Indien tur. Efter en god frokost synes jeg det er paa tide at se Hampi - det er jo trods alt det jeg er kommet for at se og ikke sidde og hygge snakke med en hotelmand. Saa jeg bryder frokost selskabet og siger at nu vil jeg se Hampi paa egen haand. Han giver mig hans telefon nummer saa jeg altid bare kan ringe til ham hvis der sker noget.

Hampi er en lille by, men med storer og fantastiske ruiner som fortaeller historier om en storhedstid saa stor at Hampi en gang var hovedstaden. Selve atmosphaeren i Hampi er meget tilbage laenet og der er en god blanding af hvide turister og indiske turister. Der er en stor hovedgade som straekker sig fra det store temple til et andet ikke staa stort tempel hvor der bliver solgt alle de souveniers man kan taenke sig. Selve gaden er den gamle markets straede saa det passer overens med den gamle og den nye aand der er i Hampi. Man kan nemt blive vaek i de store ruiner og det vil mindst tage 6 dage til at se det hele uden at blive stresset. De fleste steder man kommer hen er Hampi hel tom for mennesker, saa man kan nemt droemme sig vaek til de gamle dage. Hampi er et fantastisk sted til at gaa paa opdagelse om dagen og slappe af paa de laekkre spisesteder om aften. Hampi er delt op i to dele af en flod som man kun kan krydse ved at tage en baad over. Baaden sejler fra kl. 7 om morgen til kl. 6 om aften - saa er du paa den forkerte side og den sidste baad lige er afgaaet saa er der bare ikke noget at goere end at blive og sove paa den side eller man kan se om man kan finde en fisker som kan bringe en over paa den anden side for en smule penge. Deres baade er runde og man naermest sidder i et hul i vandet og saa er de lavet af palme blade og tjaere for at holde vandet ude. Paa den ene side er stemningen mere afslappet end paa den anden side - til gengaeld sker der mere paa den anden side, saa det er helt hvad man er til. En anden ting som skal naevnes om Hampi er alle de sten der er. Det er ikke smaa sten - nej det er enormt store sten over det hele og ingen ved hvorfor de er der. Man kan gaa op paa det hoejeste punkt og kun se sten saa langt oejet raekker! Det er helt vildt, man skulle tro at der havde vaeret en kaempe trold der havde staaet i sin have og fundet alle de sten og saa kastet dem hen til Hampi!

Naarh men jeg gik hen for at se mig omkring og startede med det store tempel som stadig fungerede som et temple. Der er nu ikke saa meget forskel paa templerne her i Indien - har man set et har man en ide om hvordan de andre ser ud. Saa for mig var det ikke noget specielt. Dog var der to specielle ting ved det. Det foerste var at man kunne se taarnet paa hoved ved at kigge et specielt sted i templet og saa kunne man se skyggen paa hoved. Det er det eneste temple i hele Indien som har det og det var da ogsaa meget sjovt at se. Det andet var en form for vej midt i det hele. Det skal forstaas paa den maade at man gaar ud af en doeraabning og pludselig er der noget der ligner en lukket vej hvor der stod en bil parkeret. Da jeg vendte mig om for at taenke inde i mig selv at indere er underlige, stod der en fyr som jeg kom i snak med. Han kom fra Frankig og vi talte en del sammen. Da vi kom ud af templet ventede hans veninde - en indisk pige fra Delhi. Jeg endte med at tilbringe hele dagen og aften med dem begge. Det var saa hyggeligt! Vi besteg store sten klipper og saa flere ruiner. Dagen efter tog den indiske pige til Goa for at moedes med nogle af franskmandens og hendes faelles venner foer hun igen vendte snuden hjemad til Delhi igen. Saa franskmanden og jeg lejede cykler og cyklede rundt i 30 graders varme for at se paa Hampi paa en anden maade. Og vi kom da ogsaa vidt omkring og det var en rigtig god dag. Han havde ingen planer for det naeste stykke tid og jeg foreslog ham at tage med til Goa og vaere min guide. Efter noget overtagelse sagde han ja og vi bestilte bus billetter til dagen efter. Samme dag som vi skulle til Goa tog vi en guidede tur rundt i Hampi sammen med en af de lokale og en pige fra Tyskland. Dette var igen paa cykel og det var en fantastisk tur!
Hvis man tager til Indien - tag til Hampi og lej en cykel! Det kan anbefales.
Da jeg sagde farvel til den kaere familie-hotel-mand som jeg havde boet hos fik vi os en god snak. Det var om alt lige fra han ville have inviteret mig til at spise middag med hans familie dagen foer, men da han fandt ud af at jeg havde moedt nogle mennesker foelte han sig mere sikker paa at der ikke skete mig noget. Han haabede ogsaa at jeg kom tilbage igen og var sikker paa at jeg ville goere det og naeste gang skulle jeg endelig ringe og saa ville han betragte mig som familie og ikke som en turist. Til sidst fik han min mail og da jeg gav ham haanden for at sige tak for denne gang smilede han og gav mig et ordentlig kram - hvilket bestemt ikke er normalt for indere at goere til fremmede. Saa jeg vil bestemt komme igen til den kaere familiefar!
Next is Goa...

Det store Indien - del 1

2009-01-13T21:06:00.000-08:00

Juletiden er for laengst over og der er sket en del siden sidst der blev skrevet noget.

Den stoerste aendring der nok er sket er at Henriette og jeg ikke rejser rundt sammen. Ikke fordi der er sket noget mellem os, men Henriette ville se Danmark og kulde, hvor jeg gerne ville se Indien og varme. Saa nu er hun paa vej hjem, mens jeg sidder fast her i Indien, blandt koeer, affald og en fantastisk kultur som jeg ikke kan faa nok af.
Naar, men beklager at det har taget mig saa lang tid at faa skrevet om noget. Men eftersom det er over en maaned siden jeg forlod Madurai - vil i faa det i smaa bider. Dog forhaabentlig foer jeg kommer hjem :) - men jeg vil ikke love noget.
Beklager ogsaa stavefejl - men min hverdag er nu paa engelsk, hvorend det er paa skrift eller tale. Saa det kan vaere lidt svaert at skulle stille om til dansk.

Saa lad mig starte for en ende af.
Efter afsked med folkene fra YMCA og diverse mennesker jeg har haft en forbindelse med - lige fra de tyske piger, Divya (indiske pige fra koret), skraederne fra skraeder straedet, koeerne og lugtene, drog jeg afsted mod togstationen. Men foer jeg kunne tage toget og slappe af, blev jeg noed til at sende ca. 15 kg hjem af ting og sager som jeg havde faaet skravet sammen i loebet af de 4 maaneder. Jeg troede bare at det var et lille stop jeg skulle goere her, men ak nej - det er jo Indien! For intet er nemt eller hurtigt her. Saa med en stemme der var gaaet sig en tur og 15 kg ravelse der skulle sendes hjem var det ikke helt nemt. (Jeg mistede stemmen 2 dage foer jeg skulle afsted og der var ingen tegn paa at den ville komme igen lige med det samme) Heldigvis var Vinrod - en receptionist fra YMCA - med til at hjaelpe mig. Saadan her sender man en pakke i Indien: Man faar en skraeder til at sy en klaedes-taske rundt om pakken og det kan godt tage sin tid. Hvis man ikke har faaet en skraeder til at goere det inden man moeder op paa posthuset, saa sidder der en der med glaede vil tjene nogle ekstra penge lige ved indgangen til posthuset og syer disse klaedes-poser. Naarh men imens pakken bliver syet sammen skal en hel masse formler og papire udfyldes, 2 papire per pakke - ja her spare man ikke paa papiret. Det skal lige siges at jeg havde 3 pakker der skulle sendes hjem. Naar klaedes-tasken saa er faerdig og man har udfyldt de papire der er at udfylde, skal pakken forsejles med noget roedt snask som man ogsaa brugte i gamledage til at forsejle brevene med og saa skal papirene syes fast paa pakken og til sidst skal man staa i koe for at faa vejet og betalt forsendelsen. Saadan - det er ikke her man skal have glemt noget i pakken!
Dette lille stop tog naesten 2 timer og det var kun takket vaere rickshaw-manden og Vinrod stod og pressede klaedes-skraederen og diverse andre maend til at blive hurtigt faerdige.
Herefter var det med susende fart over til togstationen for at finde ud af at toget var over 35 min forsinket.

Min togtur gik ud paa at jeg skulle tage et tog hele vejen til Guntakal station og derefter kunne jeg tage en bus direkte til Hampi - hvor svaert kan det vaerre?
I toget kommer jeg i snak med billetkontroloeren og han virker lidt for skummel saa midt i snakken da han spoer om jeg er gift siger jeg nej - men jeg er forlovet. Og kommer med en laengere forklaring om at jeg skal giftes til december og jeg er meget lykkelig sammen med min forlovede og at det er kaerligheds aegteskab og ikke tvangsaegteskab. Efter denne historie smutter kontroloeren og jeg ser ikke mere til ham paa resten af turen.
Efter 16 timer i et tog med snorkende indere, staar jeg af paa Guntakal togstation kl. 4 om natten - uden at vide hvor henne jeg er i Indien. Her var det saa meningen af jeg skulle vente paa den foerste bus til Hampi som skulle koere fra busholdepladsen ca. kl.06.00.
Jeg vaelger at blive siddende paa stationen da det vrimler med indere. Jeg foeler mig ikke utryk kun traet og jeg taenkte at det var mere sikkert end at begive mig ud i nattens muld og moerke. Da klokken bliver 6 og det stadigvaek ikke er lyst, beslutter jeg mig for at spoerge en betjent om hvor busholdepladsen er, da jeg meget gerne vil til Hampi. Han ryster loest paa hovedet og peger i noget der ligner en tilfaeldig retning. Da jeg spoer ham igen om bussen til Hampi giver han mig foerst et stort smoeret smil, for derefter at traekke paa skuldrende og fremstamme noget der kunne tyde paa at han ikke er klar over hvad jeg talte om. Heldigvis kommer en anden mand forbi og spoer mig hvor jeg skal hen. Jeg fortaeller ham historien med tog til Guntakal og derefter direkte bus til Hampi. Han ryster paa hovedet og fortaeller mig at det er paa ingen maade muligt. Den eneste mulighed for at komme til Hampi er ved at tage et lokaltog fra Guntakal til Bellary (1 time). Fra Bellary skal jeg saa med en bus til Hospet (2 timer) og saa med en ny bus fra Hospet til Hampi (30 min).
Jeg kunne have begyndt at graede - jeg havde ikke sovet, alt var et rod og jeg blev i tvivl om jeg nogensinde ville komme frem til Hampi. Men jeg tager mig sammen og tager min rygsaek paa og bevaegre mig ned for enden af stationen for at koebe en togbillet, for derefter at gaa tilbage igen hvor den samme mand staar og venter paa mig. Han be'r mig om at komme med ind i vognen sammen med ham og en af hans venner. Der gaar ikke lang tid foer vognen er fuld og overalt sidder der kun maend. Det var moerkt, fugtigt og af og til okm der en brise fra toiletkummens gemmer. AD!
Toget blev fyldt, skoderne for vinduerne blev aabnet og solstraalerne sneg sig ind. En god snak kommer igang mellem ham og mig og jeg kan se at alle de andre maend lytter med som var det en historie der blev fortalt. Han fortaeller mig at jeg er meget godhjertet pga mit arbejde her i Indien og samtidig at jeg var meget modig at jeg turde rejse alene.
Efter en times koersel i dette lokalebumletog rejser den hjaelpsomme mand sig og siger at vi skal af. Det myldre ud af toget med familier, arbejdsmaend, skoleboern og saa lige mig med en stor rygsaek paa. Jeg proever saa godt som jeg kan at foelge med den hjaelpsomme mand, men det foeles som om jeg er skrumpet?! "Pas paa her kommer en rygsaek med arme og ben - men vent hvor er hovedet?"
Det ender med at jeg naermest smaaloeber for at kunne foelge med, samtidig med at jeg skal holde vaegten lige over mine ben for ellers ville jeg falde bagover og saa kunne jeg ligge der som en bille der ikke kan komme om paa den rette side igen.
Endelig - busholdepladsen! Min hjaelpsomme mand spoer mig om jeg er sulten. Jeg sagde nej for ikke at vaere besvaerlig og for at komme hurtigere til Hampi. Men jeg maa have set sulten ud for han vaelger at tage mig med hen til en naerliggende restaurant og gir morgenmad. Selvom jeg insistere paa at betale holder han fast paa at det er paa hans regning. Jeg takker mange gange og han smiler og siger at det var en fornojelse.
Efter en omgang morgenmad var det over og finde bussen. Min hjaelpsomme mand skulle med den samme bus saa han klarede alt for mig. Han forklarede hvad jeg skulle goere efter jeg var staaet af osv. Derefter gav han mig sit telefonnummer i tilfaelde af, at jeg skulle faa nogle problemer paa min vej til Hampi eller i Hampi. Herefter staar han af og jeg er efterladt til mig selv og min trang til at sove er nu rigtig stor. Men jeg kniber mig i armen for at holde mig vaagen lidt endnu. Snart er bussen fyldt med skoleboern som kommer loebende fra en stoevede vej - et sted ude i intetsted. Igen faar jeg af vide at jeg er meget modig, at jeg som hvid kvinde rejser alene rundt i Indien - for det er jo et farligt land. (De skulle bare vide at en lille dreng sagde til mig da jeg var i Agra med min mor - at jeg var meget farlig - helt uden nogen grund)
Bussen triller ind paa holdepladsen i Hospet og jeg er nu taetter paa Hampi end jeg havde vaerret for blot et par timer siden. Jeg finder bussen der koere til Hampi, ringer efter et hotel og nu skulle det hele saa vaere klaret.

Glædelig jul og et godt nytår

2008-12-25T22:58:00.000-08:00

Kære alle jer hjemme i julepyntede Danmark - og andre steder i verden!

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og håber at I kommer rigtig godt ind i det nye år. Med et stramt juleprogram, vidunderlige besøg af Thomas (min kæreste), vores mødre og Pernille (min søster), som stadig er i fuld gang, og realiteten om at vi nu snart skal rejse fra Madurai, er tiden løbet afsted - nøjagtigt som jeg ved den har gjort i DK. Derfor har det været (meget) småt med indlæggene den sidste måned, men det betyder på ingen måde at alle tankerne hjem til jer er blevet færre! Jeg håber, at I har kunnet mærke dem :)

Nicoline og Birgitte (hendes mor) er netop rejst her fra Madurai op igennem Indien, for at få en ordenlig en på opleveren. Min mor, Pernille og jeg rejse den 28. til Kerala, vores nabostat, for at nyde den smukke natur, badestrandene og hvad vi ellers finder af spændende ting! Den 5. januar mødes vi her igen, og den 7. rejse Nicoline og jeg så afsted på en lille rundrejse. Det glæder vi os til.

Jeg vil tilbage til julehyggen, så mere bliver det ikke til denne gang. Mange varme hilsner fra Inderland - hvor det faktisk blev jul til sidst:)

Jul i inderland

2008-11-27T23:35:00.000-08:00

Midt mellem terrorangreb og oversvømmelser sidder vi her og klipper julepynt - så I skal ikke være bekymrede! Mumbai ligger laaangt fra os. Det svarer til, at der var en terroraktion i Venedig - det ville vi I DK jo ikke være så mærkede af. Og jo, det er det samme land, MEN Indien er kæmpe, kæmpe stort og i højere grad et "forenede stater" end et land.
Og de uha-noget-så-farlige oversvømmelser er ikke blevet til mere end nogle store vandpytter og to skolefridage. Så alt er sådan set i den skønneste orden her:)
Onsdag lavede vi pandekager med is til aftensmad i det nye køkken, og så hyggede vi med en rigtig candlelight-dinner:) I går fik vi chicken-nuggets (færdig mad ;) og kartoffelmos, og så er vi desuden gået helt i julehumør. Vi har klippet julehjerter, engle, stjerner, og dertil tilføjet to skønne, indiske lyskæder = fantastiske juleværelser, som næsten nærmer sig Magasins juleudsmykning;) Med kalenderlys, julekalender på DVD og pakkekalender, er vi nu klar til december, og understreger det med en tur til Kodaikanal her i morgen.
Kodaikanal er en Hillstation, dvs. en gammel engelsk sommerby, som britterne flyttede koloniadministrationen på til, når storbyerne blev for varme at opholde sig i om sommeren. På denne tid af året er det køligt, så vi kan næsten få fornemelsen af det danske klima - i hvert fald noget der ligner. Bjerglandskabet skulle være meget smukt, og der er mange gode gåture i området, så vi pakker den lille rygsæk, stiger på bussen og så står den ellers på vandrerture hele lørdag:)

Den næste uge står på julearrangementer til den helt store guldmedajle. På søndag skal Nicoline danse til en privat julesammenkomst, mandag skal jeg synge til "1000 voices choir" (et arrangement hvor 1000 børn synger sammen for oplevelsen skyld), fredag har vi juleafslutning på High School for Hearingimpared og vi siger farvel til dem mandag den 8. dec.
Søndag den 7. dec skal vi synge julekoncert - så der skal vi liige nå at lære 3 tamilske julesalmer til. Fredag den 12. holder vi juleafslutning på The school for Mentally Challanged og siger samtidig farvel til dem (dog vender vi tilbage senere for at vise vores mødre og min søster stederne), og den 14. december holder vi juleafslutning med vores kære børn på lektiecafeen. Så som I kan se, keder vi os ikke. Den sidste arbejdstid her kommer til at gå lynhurtigt, så vi prøver bare at nyde det hele.

Nu skal vi have vores sidste dansetime, og det passer vist os begge fint, at det er sidste gang vi skal stå i halfseat, en overdrevet hjulbens-position, hvor man går næsten i knæ, samler fødderne og knæene skubbes ud til hver sin side. Ikke synderligt behageligt! Vi sender mange tanker hjem til jer, og I må alle have en dejlig 1. søndag i advent.

Westernweekend

2008-11-24T20:06:00.000-08:00

Flyveturen til Bangalore gik uden problemer, og englene sang da vi trådte ind i lufthavnen. Her var rent, roligt og arkitekturen mindende om noget der sagtens kunne være bygget i Danmark inden for de sidste par år. Meget minimalistisk i hvidt, marmor og glas. Der lå ingen og sov på gulvene, toiletterne var pinligt rene, og pludseligt tænkte man over, hvordan man egentligt selv tog sig ud i de store slidte haremsbukser. At der også lå en subway-sandwichbar uden for forhallen gjorde ikke lykken mindre!

Vi tog med shufflebus ind til M.G. Road, som er en af hovedgaderne i Bangalore. En tur på intet mindre end 33 km og 1 time i den indiske trafik. Bangalore er noget helt andet end det vi tidligt har set, og det er tydeligt at Madurai blot er en forvokset landsby set i forhold til. Hvis I har set "Aladdin" og lagt mærke til hvordan indkøbsagderne ser ud nede i Agrabah, der hvor Aladdin stjæler fra boderne, kan i lige for et sekund holde det billede for jeres indre. Så fjerner I idyllen og fylder det med larm, skidt, køer og 100. gange så mange indere, og BANG, der har vi Madurai. Bangalore byder på meget af det samme, men har også den mere moderne arkitektur, shoppinggaderne som vi næsten kender dem fra Europa - lidt a la sydeuropa - cafeerne, fastfood'en, flere normale biler (sammenlignet til Madurai's 5 biler og 10.000 rickshaws), shoppingcentre, parker og langt flere mennesker i jeans og t-shirts. Og kort sagt så vi nød det godt af det hele!

Desværre blev min tilstand værre, og jeg måtte indlægges fredag morgen på hospitalet, efter næsten to døgn uden at kunne holde hverken vådt eller tørt indenbords, bogstaveligt talt, pga. maveinfektion. Min krop gik simpelthen i baglås. Jeg var blevet dehydreret og min mave skulle hjælpes i gang med at fungere igen, og efter blot et (langt) døgn med drop, fik jeg lov at blive udskrevet. Det var min sygehus-debut, men alt taget i betraktning, var det meget positivt, og jeg oplevede at sygehus personalet var meget dygtigt - i hvert fald når jeg var vågen ;)

Heldigvis var Vera, en af vores tyske venner fra Madurai, også i Bangalore torsdag, så hun og Nicoline tog på tur ud og så byen! Og det var ikke småting de kom hjem og fortalte om - men det vil Nicoline måske selv skrive om :) Nicoline sad dog trofast ved min side hele fredag - og mange mange tak for det!

Torsdag aften nåede jeg lige lidt ud sammen med dem - og vi besøgte NASA, en pub formet som et rumskib - super fedt! Desværre havde de ikke noget dansegulv, og påstod at det er forbudt i hele Bangalore, ellers havde vi nok fået svunget træbenet en lille smule. Det må vi så vente med, til vi kommer hjem til Danmark.

Fredag forsvandt bag hospitalets hvide vægge for os begge. Og så begyndte det at regne!

Lørdag blev jeg så løsladt, og vi tog ud til et shoppingcenter, vi havde læst om på forhånd, og måtte sande at vi nu var nærmere Magasin end vi havde været i 3 mdr. Det var virkelig dejligt at sidde der midt i al den herlighed og blive forkælet lidt, og så shoppede vi amok i Clinique-butikken. Vi købte så meget at de nærmest smed prøver og makeuppunge efter os, da vi forlod butikken :)
Om aftenen måtte vi desværre stifte bekendskab med den dårlige side af Bangalore, da vi forsøgte at få en rickshaw. Problemet med at få prisen ned på et rimeligt niveau, kender vi her fra Madurai, men den udspektulerethed og frækhed de havde i Bangalore, oplever i aldrig i Madurai. Her er de blot nysgerrige og lidt naive, men i Bangalore var de direkte uebehagelige. Vi havde endelige forhandlet en pris med en af chaufførene, og kørte afsted, men vi var ikke kommet langt, før han begyndte at sige: her er meget, meget trafik, vi kører en smutvej, og så skal i kun betale 30 rs. i stedet for 100 rs. - nå ja, og så skal vi lige forbi min shop. En smutvej til billigere penge, når mørket er faldet, lyder som den sikre vej mod meget ubehagelige oplevelser, så vi sagde selvfølgelig nej, og stod fast ved aftalen. Og så kørte diskussionen ellers derfra. Det endte med at han satte os af i et mørkt, traffikeret kryds, og så kunne vi stå der. Og for mit vedkommende var det mere end jeg kunne holde til oven på mit hospitalsbesøg, som jeg naturligvis var helt udmattet efter. Vi gik tilbage af den vej vi var kommet af, og endelig lykkedes det os at få en anden - og aftenen endte lykkeligt! Men det var noget af en oplevelse.

Søndag tilbragte vi inde ved M.G. Road og Brigade Road - de store shopping gader, og vi fik sko, løbesko, festkjoler, hverdagstøj og lækker fastfood mad (ja, det skal man ikke kimse af, når man ikke har fået det i 3 mdr!!). Det var virkelig dejligt at gå og kigge butikker som der hjemme, og bare nyde at det hele virker så velkendt. Om aftenen tog vi til lufthavnen, og nød endnu en gang godt af de lækre lufthavns faciliteter, inden vi vendte næsen hjemad og endelig kunne putte os på værelse 11 og 12 her på YMCA efter en dejlige, begivenhedsrig weekend!

Det regner og regner her - uden for regnsæsonen, så de er absolut ikke vilde med det. Faktisk har regeringen beordret skolefri i 2 dage nu, hvilket betyder at vi er arbejdsløse, og sidder og kukkelure lidt her på værelset. Shamila sagde i går at hun er bange for at vi får oversvømmelser, som de også har haft for 10 år siden, men nu har indere en tendens til at overdrive lidt, så vi ser hvordan det udfolder sig. Heldigvis bor vi på 1. sal om ikke andet, så vi er begge helt rolige ved situationen! Det store problem er at de intet kloaksystem har, så vandet har ingen steder at løbe hen - derfor er alle gader fyldt med vand, og det gør al traffik meget besværligt!
Hvis tingene fungerede på samme måde i Danmark, tror jeg, at vi ville være et meget dumt folkefærd, da vi måske kun kunne gå i skole 20 dage om året! De skulle bare vide, de kære indere - måske er de bare lidt sarte..

BANGALOOORE!!

2008-11-19T20:45:00.001-08:00

I dette øjeblik sidder vi og lytter til de venlige stewardesse-stemmer i højtaleren i Chennai lufthavn. Snakker de tysk? Eller er det naiv indbildning, for at tro vi er i Europa?
Min far og Vibeke har været her hos os i Madurai fra onsdag til mandag, og vi har haft nogle helt vildt dejlige dage! De er nu taget videre til kerala, hvor de skal have et skud sol, inden de vender hjem til det kolde nord igen. Desværre fik vi alle en omgang Delly Belly (indisk dårlig mave og utilpashed), men jeg håber nu at deres samlede indtryk af Indien er blevet positivt:) Jeg har i hvert tilfælde virkelig nydt at de har været her. I mens har Nicoline været ud og lufte sig lidt med Divya, en moderne (!) indisk pige, vi har mødt i det kor vi netop er startet i. De har hygget sig meget sammen, "og det var godt at komme lidt ind på den indiske ungdom" citat Nicoline. Og Nicoline synes Henriette er et fjollehoved. Waaah! I dag er det jo Nicolines fødselsdag, hurra hurra hurraaa, og det skal vi fejre!!! Vi startede allerede i går, da vi efter en lang dag var gået tidligt i seng, for at være klar til afgang kl 6.00 mod Bangalore i dag, blev vi lige pludseligt vækket kl 23.00 af David og ham-vi-ikke-ved-hvad-hedder (det er blevet hans navn nu, lidt inspireret af Harry Potter), som stod glæde strålende udenfor døren med en utrolig flot, disney-agtig og meget syntestisk jordbærsandkage med skriften "Happy Birthday, Nickolhine". David forsøgte sig med en fødselsdags sang, meeen det var nu ikke den store succes. Efter 2 linier forstummede han hurtigt. Bagefter ringede de så og sagde at vi ikke måtte fortælle det til Shamila eller Jebaraj - Det var jo heller ikke så god timing fra deres side, at komme så sent!

Nå, men nu sidder vi altså her. Endelig på vej til Bangalore, og vi glæder os meget til at komme frem, og måske opleve en by der lidt mindre tradionel/gammeldags og lidt mere vestlig-minded! Og så nyder vi at være lidt på egen hånd uden mor-shamila og far-jebaraj i nakken. Måske byder denne tur også på et møde med Vera (en af de tyske piger), som også er i Bangalore nu. Det må tiden vise:) Nu skal vi boarde.
Fortsættelse følger...

Vi smeeelter...

2008-11-08T23:31:00.000-08:00

Vi vil lige gøre jer opmærksomme på temperaturforkellen mellem Danmark og Indien er 24 grader! Så vidt jeg kan se er det lige omkring 7 grader "varmt" i Fredericia, i mod 31 grader her! :) Nogen der vil bytte for en dag?

I går aftens havde vi en skøn aften sammen med to tyske piger, som også er volontører her i Madurai. Vi mødte dem til en koncert i kirken, hvor i udvekslede numre. Og i går tog vi sammen ud for at spise på Madurai's fineste restaurat. Her sad vi i omgivelser, der mindede mest om noget fra en britiske kolonitid, med den smukkeste udsigt over Madurai. Og der var til vores store glæde helt fredfyldt og stille, hvilket er noget af en luksuriøsitet her! Det var rigtig hyggeligt at snakke med pigerne, og få noget god mad - og det bliver uden tvivl ikke sidste gang vi skal se dem. Der er en gruppe på i alt 5 tyskere og en DANSKER, som bor på et kollgie ved seminaret for teologi her i Madurai, og arbejder med socialt arbejde som os. Faktisk er vi netop i gang med at lave en aftale med dem om at mødes på Cafe Coffee Day i denne uge, som efter sigende skulle være Madurai's StarBucks!! Juhuu..
Endvidere har vi planer om at tage til Kerala første weekend i december, og muligvis slår vi pjalterne sammen med dem, og følges sammen alle 8 - det kunne jo være rigtig hyggeligt! De har nemlig været der før, og har fundet et rigtig skønt sted. "Paradis på jord", og det vil vi da gerne opleve:)
I har spurgt lidt til hvad vi ellers får at spise hernede: Man kan sige at alle indiske måltider består af basisdelene - ris, forskellige slags sovse/gryderetter til at hælde over risen, og en af de mange slags "pangekage-brød" de har. Sidst nævnte kan være chapati, en meget tynd, lidt kedelig pandekage, dosai, en lidt tykkere, let svampet pandekage, eller Parotha, vores absolutte farvorit. Denne har også form som en pangekage, men er lidt som noget butterdej/crossaint-agtig. Mmh, meget lækkert. Risen fås også i mange variationer - almindelig hvide ris (hvilket ikke bare er ris - der findes virkelig mange forskellige slags hvide ris, men det bestemmes af hvilket område man er i), biriyan-ris, som er ris kogt med alle mulige forskellige kryderier og er ofte meget stærke, og curd-rice, hvilket er ris og yughourt blandt sammen til at mildne halsbranden efter stærke retter. Og så er der de tusindvis af sovse/ små sideretter som varierer fra køkken til køkken, delstat til delstat. De kan være med eller uden kød, og mere eller mindre flydende, men er altid meget farverige! Når vi er ude og spise på restaurant får vi oftest det "normale" indiske mad, dvs. et stor metalfad med et banan-palmeblad på, hvorpå der så står mellem 8 og 14 små metal skåle med små retter i. Midt på fadet hælder tjenerne så en ordenlig skovlfuld ris på bananbladet, så er det ellers med at mixe risen med alle de små sideretter, og så klaskeklør fem ned i det og forsøge at lave nogle små kugler man kan få op i munden:) Vi har luret deres teknik af, og er ved at blive gode til det, men der kræver øvelse!
Inderne selv spiser ris morgen, middag og aften. Morgenmaden er lavet af ris fra dagen før. Det laves til igli'er svampede, kolde, let eddikede risboller, eller vadaj, som er lidt som en doghnout lavet af ris. Frokosten tages med på arbejde eller i skole i runde, madkasse tårne, og består af ris og forskellige sovse - nøjagtig som aftensmaden.

Up and down the road...

2008-11-05T05:50:00.000-08:00

Hornene tuder løs nede på gaden, egerne uden for mit vindue er snart helt tamme og vi underviser på livet løs i alt fra engelsk til matematik - livet går sin larmende gang her hos os.
Der sker ikke så mange ting der er værd at skrive hjem om, så derfor må I undskylde at der er blevet lidt langt mellem blogindlæggene. Livet står dog på ingen måde stille her, små hverdags begivenheder og personlig udvikling slår gnister om os. Vi har nået det tidspunkt i vores ophold, hvor tingene ikke bare er lutter gode oplevelser og indtryk, der skal arbejdes for at få det hele til at fungere. Det har vi kunnet mærke både i forhold til vores arbejde, hvor vi har lavet en del ændringer, mentalt, hvor vi er blevet nød til at stille os selv grundlæggende spørgsmål om at være her, og fysisk, hvor vores kroppe ikke længere kører på adrenalinen, og af og til må ligge en dag eller to i sengen.
Det er med andre ord blevet hverdag. Nøjagtigt som vi kender det fra Danmark, med alt hvad det indebærer - godt som skidt. Vi har det stadig godt begge to, absolut! Vi hygger os, ser film, arbejder, spiser is, kylling og ris, og læser bøger. Jeg kan mærke hjemveen trykker lidt af og til, men det er jo en ting, der er svær at komme uden om, når man har efterladt sine kære så langt væk.
Vi har netop haft besøg af Lene og Martin fra KFUM-K's projektgruppe i Danmark i nogle dage, og vi har haft en hyggeligt tid sammen. I næste uge kommer min far, og jeg glæder mig virkelig til at vise ham den her verden. Selvom jeg skriver, at det er blevet hverdag som i Danmark, har det jo intet med Danmark at gøre. Alt er jo anderledes, og konstant nyt - vi er blot ved at vende os til den her verden. Og ved at blive fantastisk gode til at tage tingene, som de kommer. Vi bliver verdens bedste tilkalde-folkeskolelærer-vikarer, når vi kommer hjem! Når vi møder op på den ene skole, og har forberedt os på noget engelsk undervisning og nogle lege, får vi at vide at vi skal undervise i matematik - og det må vi jo så gøre! :)

Snart nærmer Nicolines fødselsdag sig også, og blandt andet pga. det, tager vi på tur til Bangalore - så skal vi shoppe, spise McDonalds mad, og se om der findes andre unge, som vil lave noget sjovt. Juhuu!

Jeg havde en lille dejlig oplevelse her i mandags, hvor vi var ude i børnehaveklassen for hørehæmmende børn. Her er en lille dreng, som stadig er helt ny. Når børnene kommer til skolen første gang, har de ingen stemme - de ved ikke, at de har den. Så her i børnehaveklassen lærer de at få fat i den, først via puste øvelse og ved hjælp af nogle fikse apperater. De har fx. en lampe, som lyser, når man snakker! Ham her har endnu ikke givet nogen respons på øvelserne, dvs. at han ikke har pustet eller sagt noget som helst. Jeg havde taget sæbebobler med (en efterhånden fast inventar i vores tasker), og viste ham så hvordan det virkede, og så pustede han en sæbeboble!! Fantastisk. Han synes selv det var så fedt - og grinede helt vildt. Det gør bare det hele værd!

Åh, jeg ser lyset for enden af tunlen! Eller, nej vent - er det bare ved at se lidt lysere ud generelt?

2008-10-22T21:37:00.000-07:00

Det går meget langsomt fremad med os begge to, selvom vi dog stadig begge føler os lidt lænket til sengen. Det ser ikke ud til at vi får vores små unger at se før på mandag, både for vores og deres skyld. Om vi nu endelig er ramlet ind i en af Indiens berygtede turist-infektioner eller vi har fået en vaske ægte inder-infektion pga. regnvejrets bakteriefyldte miljø er svært at sige noget om, men træls er det!
Til at opveje denne grå uge, kan jeg dog fortælle at vores møde med Shamilla gik rigtig godt og konstruktivt. Hun bekræftede først meget tydeligt, at de var meget glade for at have os her i Madurai, og var meget åben overfor de ideer vi lagde frem for hende. So far er det blevet til den ændring at vi har 2 timer x 4 om ugen, hvor vi har børnene for os selv og virkelig kan nå ind til dem. Fantastisk. Vi er lidt bange for, at det måske lige er i overkanten for os, at forberede så meget materiale til hver dag (da man ikke bare kan lave fri-leg med de mentalt handicappede børn), oveni engelsk undervisningen på lektiecafeen hver aften - men når vi ellers er fit for fight igen, prøver vi det af, og så tager vi den derfra. De næste par uger bliver dermed rigtig spændende - og forhåbentligt fulde at mening! :)
Vi krydser fingre for, at vi snart er på højkant igen - og for at efterårsforkølelserne hjemme i DK ikke spiser jer alle sammen. Mange tanker fra os begge

Så blev det mandag...

2008-10-19T20:44:00.000-07:00

Den sidste uge er fløget afsted med besøg fra Danmark og regnvejr. Mandag morgen ankom KFUM-KFUK's ungdomsrejse med 9 unge mennesker her til Madurai, og var overraskende friske, trods den lange rejse. Deres fly var blevet forsinket, og de var i mellemtiden blevet indkvarteret på et 5-stjernet hotel i Mumbai - det kan man da kalde luksus. Mandag og tirsdag stod både for vores og deres vedkommende på besøg på de projekter vi arbejder på, lækker mad,tiltrængt dansk samvær og inspiration til samarbejdet mellem Nicoline og jeg. Vi har det virkelig godt sammen, og det blev kun bekræftet ved danskernes besøg.
Tirsdag aften stod de på toget til Kanyakumari, og vi igen alene for to dage. Den følelse af meningsløshed som de sidste par uger desværre er sneget sig ind på os begge, er ved ankomsten og den meget varme velkomst af de andre danskere blevet så gennemtrængende at vi har valgt, at tage hele vores virke her op til overvejelse. Indtil nu har vi brugt alt for meget tid på at sidde og kigge i klasseværelserne, da de hverken mangler arbejdskaft eller ekspertise. Vi elsker Indien, man mangler følelsen af at gøre noget for de mennesker vi er i blandt og at føle, at de værdsætter, at vi er her - så det føles både som spild af tid, penge og stor lyst. Derfor skal vi gøre noget ved det nu, og det er vi i fuld gang med. Vi har et møde med Shamila her til aften, og har forskellige forslag med til hvordan begge parter kan få mere ud af vores ophold her, så det er vi meget spændt på.
Oveni alle disse tanker og følelser, er regntiden nu sat ind for alvor og dermed små helbredsforstyrrelse som forkølelse. Der kommer nu dagligt regnskyl, og en enkelt gang har vi simpelthen ikke fået lov til at tage på arbejde, fordi det var "very very dangerous" at køre i rickshaw i regnvejr. Gad vide hvordan indere ville overleve i Danmark, hvor det nærmest regner oftere end solen titter frem. Jeg har de sidste par dage haft en slem forkølelse, og nu begynder Nicoline også at nyse inde ved siden af. Og det gør absolut ikke vores ligegyldige skoledage mere tiltrækkende, så det bliver virkelig godt at få snakket med Shamila i aften.
For lige at få kronologien på plads igen, kom "danskerne" hjem fra Kanyakumari torsdag aften, og så var der dømt hyggeaften. Fredag bød på shopping og hjemmebesøg i Muthupatty, hvor lektiecafeen ligger. Det var en overvældende oplevelse, med mange blandede følelser. I mørket tog de små børn os i hånden og ledte os uden om de store mudderhuller, med et fast greb fulgte de os af de små stiger ind mellem små huse frem til omkring 10 huse, hvor nogle af børnene fra lektiecafeen bor. Venlighed og varme strømmer ud gennem hullerne i de små et/to-værelseshuse, og mørket hjælper taknemmeligt familierne på vej, ved at skjule de ydre elendigheder, og kun vise de varme lys som møder os inde i husene. Kun enkelte steder står en far bagest i rummet og smiler blegt - et smil som ikke vidner om stolthed over ders hjem, men alligevel en glæde over deres børn fremgang på lektiecafeen. Det er fantastisk at opleve det - her kan dybden af det beundringsværdige projekt lektiecafeen er mærkes, men vi møder også en åbenlys fattigdom vi ikke har være konfronteret med før. Denne viden om dybden i projektet, gør at man har lyst til at give alt hvad man ejer og har, for at få projektet til at fungerer, så alle børnene fra Muthupatty kan få samme chance. Der er på nuværende tidspunkt 120 børn, og der er helt sikker mange derude som gerne vil have den samme mulighed.

Lørdag vinkede vi farvel til "danskerne" i lufthavnen i Madurai, og så kørte alt tilbage til "det gamle" med os, Shamila, Jebaraj og Mr. Suyambu alene i den store bus. Weekenden har været præget af tunge forkølelseshoveder, regnvejr og film, og nu er vores hoveder fyldt med tanker omkring mødet med Shamila i aften. Vi tænker meget på jer der hjemme, og siger mange mange tak for nogle hyggelige dage med KFUM-KFUK's ungdomsrejse - og håber I er kommer godt hjem!

Morgenkrig

2008-10-10T08:55:00.000-07:00

Efter en blid start på skolen for hørehæmmende og yderligere to helligdage (onsdag og torsdag) er vi nu ved at være fit for fight igen. De har jo lige haft ferie, tænker I nok, men varmen og indtrykkene har stadig en voldsomt udmattende effekt på os begge. Vi synes stadig kl 8 om morgenen er tidligt at stå op, og undskyldningen om 3½ timers tidsforskel virker bare ikke rigtigt mere, så nu skyder vi skylden på varmen:)
Jeg vil lige kort fortælle om min meget dramatiske opvågning her i forgårs, da det leder os til forklaringen på de meget mærkelig lyde der ofte har vægget mig om morgenen. Jeg lå i min sødeste søvn, og nød i underbevidstheden at jeg kunne sove helt til klokken 10 efter to hårde arbejdsdage. Pludselig sniger der en sig en underlig lyd ind i min drøm, først ganske svagt, men vedholdende og stigende i styrke - til sidst vågner jeg lettere irriterret over den gennemtrængende lyd, og styrter lidt for hurtigt op af sengen. Temmelig omtumlet af min hurtige opstigning farer jeg hen og flår det lille vindue op, for at finde kilden til lyden - og jeg er klar til at finde min indre sorte mamma frem og råbe efter den idiot, som har glemt at slukke for sin bil-jingle nede på parkeringspladsen under mit vindue. Det skal siges at klokken er lige omkring 6, så jeg føler mig i min gode ret. Jeg glor surt ud af vinduet, og kan ikke se en disse - fordi jeg har glemt at få briller på, men da jeg har fået udstyret i orden, tager det ikke lang til at finde kilden. Ude på træstammen 1,5 meter fra mit vindue sidder et lille egern, og siger nøjagtigt som min dørklokke - mon den er blevet inspireret? Jeg forsøger at skræmme den væk med klap og høje lyde, men da den nægter både at stoppe og forsvinde, og bliver ved med at kigge direkte og meget provokerende på mig, tager jeg stærkere midler i brug. Jeg roder rundt på værelset og erfarer bittert at det eneste kasteskyts, jeg har, er en pakke tyggegummi. Så jeg smider arigt tyggegummierne ud gennem tremmerne der er for mit vindue - 4-6 stykker, og rammer ulykkeligt nok ikke en eneste gang på grund af min meget dårlige position BAG tremmerne. Jeg lider totalt nederlag, og må gå i seng med ørepropper, mens chip og chap lystigt skriger videre ude i træet!
Bortset fra livlige egern sker der ikke så meget her i Madurai. I dag har vi været ude på skolen for hørehæmmede børn, som samtidigt fungerer som skædderskole for piger der er droppet ud af skolen. Vi kom i den tro at vi skulle undervise, men bliver straks vist over til sylokalet og placeret på to taburetter ved det store bord i midten af lokalet. Og her bliver vi faktisk siddende hele dagen. Først kigger vi blot på deres arbejde og forsøger at kommunikere lidt med dem - da deres engelsk er meget sparsomt og vores tamilsk ligedan er samtalerne tit afsluttet før de er begyndt, og vi går over til simpelt kropssprog. Den søde skrædderlærer Shiba sætter os i gang med at sy et lommetærklæde i hånden, da vi meget gerne vil deltage i deres arbejde, og vi nyder endelig at have en konkret opgave for hånden og den hyggelige stemning, der er omkring os.
Her til aften tog vi en stor del af vores lego med ud til lektiecafeen, og havde bare legedag med vores engelskhold - og de synes det var skønt.
Vi har det godt, og glæder os til at få besøg at rejseholdet fra KFUM-KFUK på søndag. 10 unge fra Danmark - her i blandt Marie Munk-Povlsen en af mine veninder - kommer herned og skal se projekterne og have en på opleveren. Det bliver dejligt at få lidt mere social adspredelse på dansk igen. Vi sender begge mange tanker hjem til Danmark og håber at alt er som det skal være!

Hjemme igen

2008-10-02T20:27:00.000-07:00

Kl. 04.45 køre det bumlende tog ind på endestationens perron. Vi er tilbage i Madurai. Vi bliver vækket af en togkontrolør der slår på vores køjer og den lille familie vi har delt kupé med er begyndt at rumstere. Vi vågner op af vores hig som var vi bjørne der havde sagt farvel til vinteren - lidt fortumlet men også friske.
Turen var gået hurtigt. Den første time gik med at spille kort - til stor beundring for den lille familie som vi delte kupe med. Familien bestod af en mor som lå i underkøjen sammen med sin datter, moderens bror som lå i overkøjen og moderens mand som blev sendt til en anden kupé da vi kom- hvorfor ved vi ikke. Moderen var iført en stor, men meget flot gyldent sari, som var det solen der gik ned bag horisonten. Der var broderet perler i en kant for neden af kjolen som skabte en flot helhed. Hendes ansigtstræk var smukke og vi gættede os frem til at hun var i midten af 20'erne og var blevet gift meget ung. Datteren så vi ikke så meget til for hun lå for det meste og sov bag moderen - forståeligt nok for klokken var mange. Men vi kunne dog skimte at hun var iført en lyserød kjole, der ville være en Disney prinsesse værdigt. Broderen der lå og sov var omkring vores alder og meget stille. Han sagde kun noget når hans søster slog på hans køje så han vågnede. Efter en times kortspil og spørgsmål fra familien, så som; om hvor vi kom fra, hvad vi hed, hvad vi lavede i Indien, om vi var søskende og om vi var gift (sidstnævnte undrede vi os en del over, men kom frem til den løsning, at hvis vi havde været indere ville vi sikkert være gifteklar) bliver lyset slukket i kupéen. Her falder vi stille hen til lyden af musik fra vores iPod og til en vuggen af togets bumlen. Vi havde begge frygtede at det ville være svært at falde i søvn og at det ville blive en meget lang togtur. Men det var faktisk ret rart bare at kunne ligge der og lade toget bringe en hjem.
Da vi ankommer til Madurai var det så småt begyndt at blive lyst. David var kommet for at hente os og bringe os sikkert tilbage til YMCA. På perronen sagde vi farvel til Jabaras og Shamila og deres familier som havde været en stor familie for os på denne tur. De havde alle været med det samme tog bare i en helt anden vogn, ligesom det havde været på udturen.
Dagen i går gik med at sove, se tv og ordne en smule tøjvask. Det var rart at være tilbage til de trygge 4 vægge som er blevet til vores hjem her i Indien. Det er her vi hører til. Her har vi billeder vores af familie og venner hængende på væggen, tv-kanaler som vi kender, en bruser som vi kender, mennesker på hotellet som vi kender (- deri blandt dem der stadig giver os varm mælk til morgenmad!) og sidst men ikke mindst vores skummadras som vi kender.
Altså - vores tilflugtssted fra hverdagen. Stedet hvor vi føler os hjemme.

En kort opsumering

2008-10-01T02:34:00.000-07:00

Efter solen sank smunkt i havet den 26. september, skiftede vi hotel, da vi fandt ud af at børnerne der havde indvadret vores hotel skulle være der lige så mange dage som os. Så vi skiftede til luksushotellet Singar i Kanyakumari, og nu tænker i nok: Luksushotel og volontørrejse - to meget forskellige prisklasser, men vi gav såmænd ikke mere end 230 kroner pr. nat, og så havde vi vel at mærke lækket værelse, pool og havudsigt fra taget. Det var
virkelig dejligt, og så fik også lidt ægte charterferiestemning for pengene.
Da solen stod op igen, stod vi op sammen med den, for at se den stige op fra havet. Det var desværre overskyet, men farverne på himlen var meget smukke. De sidste par dage er gået stærkt med sightseeing og et smut forbi YMCA's tsunamiprojekt.
Vi var begge spændte på at se projektet, men da det snart er 4 år siden tsunamien ramte her, er næsten alle spor af den forsvundet. Selve projektet var to rækkehus-agtige bebyggelser, med hver 35 huse. Vi kørte blot forbi, og var desværre ikke inde i nogen af dem eller mødte heller ingen af de ramte familier. Derfor var fornemmelsen lidt
flad, men det er absolut også forståeligt at familierne ikke vil ruske op i fortiden, fordi vi kommer. Byerne som blev ramt, er nu fuldt genopbyggede, og det er kun under de lilla strandblomsters dække langs kysten at der stadig kan skimtes "vraggods".
Sightseeingturerne har budt på smukke vandfald, vandcykling, stenhopning (for at passere floden), en meget høj og meget land bro og endelig en dag ved den internationale strand i Kovallam, Kerala. Alt i alt er det er en rigtig dejlig tur, men nu glæder vi os også til at komme "hjem" til Madurai. Vi savner vores værelser og "freden":) - En god sidegevist ved at være på denne ferietur!
Der er afgang med toget kl 22.40 i aften, og så er vi i Madurai kl 5.25 i morgen tidlig. Så dagen i dag står bare på afslapning, film, amerikanske serier og pleje af vores (lidt for) solbrændt kroppe.
Mange tanker fra os begge

På familieudflugt

2008-09-26T09:28:00.000-07:00

Klokken 16 står vi endelig ombord på vores første indiske togtur mod Indiens sydligste by Kanyakumari. Vi skal være afsted i 6 dage, og har set meget frem til at komme afsted. Efter en mindre forsinkelse på 30 min, forlader vi bumlende stationen i Madurai, og triller langsomt mod syden. Fornemmelsen man har her i toget minder en anelse om, at køre i den gamle trærutschebane i Tivoli, meget bumlende, men hyggelig. Vi er placeret på 1.klasse i en luftig kupé, og Jebaraj og hans lille familie sidder lidt længere nede i toget på 2. klasse. Vi har det begge temmeligt blandet med denne opdeling, men må pænt blive siddende i kølige kupé. Jebaraj kommer flere gange op til os for at forsikre sig at vi har det godt, hvilket vi alle gange kan nikke smilende til! Vi deler kupen med tre andre: En indisk kvinde som tydeligvis er blevet afskåret fra resten af familien, som sidder inde i næste kupe. De går hele tiden frem og tilbage, men smiler alle venligt til os, så det erbare hyggelidt. Den anden er en midaldrende indsk forretningsmand, som jævnlig snakker i sin fikse mobil både på indiske og engelsk, og den tredje er en hvid - sandsynligvis britisk - kvinde. Hendes flydende tamil og påklædning afslører hendes mangeårige kendskab til Indien, og uden vi har snakket om det, har vi begge antaget, at hun i mange år har været og stadig er missionær i landet. Hendes ansigt er præget af slid, hele underansigtet hænger på en måde som absolut ikke er særligt tiltalende, men da hun vinker farvel til sin indiske følger på stationen afsløres et smil som viser følelsen af succes og styrke. Hun smiler ikke til os en eneste gang, om det handler om en form for bedrevidende arogance eller hun blot er ligeglad er svært at sige.
Toget bumler afsted, og lydsettet er en blanding af togets raslelyde og to mænd som konstant går frem og tilbage i vores vogn og råber "chai, chai, chai the" og "coffeecoffeecoffee" (skal siges meget hurtigt, helst som hundegøen).
Vi når Kanyakumari ca kl 22, og kører afsted i den jeep der står og venter på os på stationen. Vores lille familie består af Jebaraj selv, hans søde kone, deres datter på 6 år, og hans svigermor. Vi bliver indkvarteret på YMCA Guest house, men da vi ligger os på de hårde madrasser har vi begge svært ved at falde i søvn. Vi ligger og hyggesnakker og får grinet en masse - det hjælper til sidst på søvntrangen og vi falder i søvn. Kl. 6 om morgenen ryger strømmen og dermed airconditionen, så vi vågner af varmen og lyde udefra som om der er en festival i gang - vi kan ikke finde kilden til støjen, så ligger os halvhjertet til at sove igen. kl 8.30 vågner vi så op midt i en børnehave - føles det som. Ude på gangen stormer 100 børn rundt, og larmer som om de aldrig havde lært andet. Vi må acceptere at der ikke bliver til mere søvn i denne omgang, og står op. Morgenmaden består af bananer og VARM mælk - selv om Jebaraj flere gange har bedt om kold mælk til vores cornflakes. Der er stadig ingen strøm, og intet vand, og vi kan slet ikke tænke pga. larmen ude fra. Temmelig dårlig start på dagen, og jeg skal være den første til at indrømme, at jeg bare ikke kunne mere efter det. Minimal søvn og en meget sparsom morgenmad er ikke en anbefalelsesværdig start på dagen.
Men der er lys forude. Jebaraj kommer og henter os 10.30, og så tager vi på tur med familien ned til havnen. Her står ombord på en stor turistbåd og sejler over til de to små klippeøer som Kanyakumari er kendt for. På den ene står en 46 m højstatue af en tamisk nationhelt og på den anden ligger et smukt tempel. Da den største tsunamibølge ramte byen i 2004 stod den over statuens skulder i 40 meters højde. Det var skønt at mærke den friske havluft, og vejret var utroligt smukt. Vi besøger efterfølgende Gandhi's lyserøde mindehal. Det var ikke så fantastisk smukt, men en lille sjov ting var der ved det: Der er et hul i luftet på den store kuppel, og ind af dette hul falder sollyset kun på en bestemt dag - den 2. oktober, som er Gandhi's fødselsdag. Indere valfarter derfor dertil for at se dette på denne dag. Efter en utrolig lækker frokost på et meget fint hotel, og en tiltrængt lur, får vi endelig lov til at stå i de tre have. Det bengalske hav, det arabiske hav og det indiske ocean. Det er en stor oplevelse - og som vi står der med fødderne godt begravet i sandet går solen langsomt ned i horisonten. Alt i alt en dejlig dag, som startede lidt sort, men endte i et smukt gyldenrødt solskin!

En stille morgen hilsen

2008-09-24T20:59:00.000-07:00

Kære alle derhjemme. Jeg håber alt er, som det skal være rundt om i de små hjem, og i nyder efterårets komme i Danmark. Vores hverdag begynder langsomt at forme sig, og med den kommer fritiden til at tænke, shoppe, opleve - og blot være. Men vi faktisk har forholdsvist meget fritid, og da Madurai desværre er lidt fattig på attraktioner og underholdningstilbud, sidder vi ofte på værelserne og slappe af foran tv'et, tager os en lur, læser bøger eller surfer rundt på nettet. Det er ikke noget at klage over, da der også er brug for denne tid til at bearbejde hele denne nye verden vi befinder os i, men det er netop i disse timer at savnet kommer snigende. Det kommer lidt i bølger - om aftenen sker det tid at tankerne bevæger sig hjem mod jer, og de sidste ti minutter inden søvnen endelig rammer mig, kan godt være lidt hårde at kommer igennem. Midt på dagen er det sjældent et problem, men der er tidspunkter, hvor jeg blot må tvinge mig selv til at være lidt ulogisk og lade som om, der ikke er særligt langt til DK :)
Apropos logik så må jeg tilstå, at jeg har en enkelt klage midt mellem alle de gode ting, der er ved at være her. Manglen på logik! Eller i hvert fald dansk/europæisk logik. Nu er vi flere morgener i streg blevet nød til at gå hen til køkkenet efter morgenmaden er blevet serveret, fordi vi kun har fået to bananer og en kande mælk - intet at drikke af og heller ingen skåle til at spise cornflakes af.. Jeg ved ikke hvad de selv gør - deles om at drikke direkte fra kanden?
I dag skal vi afsted til Kanyakumari - den sydligste by i Indien, og det bliver så fedt. Programmet består af strandture, turistattraktioner som paladser, et besøg på YMCA's tsunami projekt og en tur til det sted hvor en af de første kristne menigheder skulle være startet (En af jesu diciple skulle være taget direkte her til - nærmere historiske forklaringer følger).
Det kommer på et rigtig godt tidspunkt for mit vedkommende, da jeg trænger til at få mig en ordenligt en på opleveren igen, så jeg kan lægge tanken om DK lidt fra mig. Og så er det jo nogle vildt spændende ting vi skal se, juhuu..

Jeg vil lige opfordre endnu engang til at lægge kommentarer. Det betyder virkelig meget lige at få en hilsen - og for at være ærlig er jeg meget ofte inde for at tjekke, om der mon skulle være en lille hilsen. Vi kan desværre heller ikke se hvor mange der kommer ind og kigger på bloggen, vi ved dog at der er nogle stykker der følger flittigt med, men også derfor kunne det være sjovt at se, hvem der egentligt er med os på denne tur:)

Mange tanker fra Henriette

Til abefest i regnskoven

2008-09-20T07:07:00.000-07:00

Kl. 10.15 tumler jeg hen til døren, hvor Nicoline står på den anden siden - nøjagtigt lige så omtumlet som jeg - og siger at morgenmaden er her. Hvor denne voldsomme træthed pludselig kommer fra er svært at sige, da vi ikke føler vi laver så meget i hverdagen, men det er nok alle indtrykkene som indhenter os nu. Efter vores brunch-lignende morgenmad bestående af cornflakes, "scrambled" eggs, toastbrød, kold mælk og røde bananer, gør vi os roligt klar til dagens program. Det viser sig at bestå af en tur til Boys Home, hvor vi gav dem 2 fodbolde, og gjorde et ynkeligt forsøg på at spille med dem, og derefter videre til endnu et tempel. Denne gang kan tempelbesøget ikke klares med en rickshaw, så vi kører for første gang siden vi ankom i bil. Fornuftigt, indser vi hurtigt, for der er temmelig langt til det omtalte tempel.
På vejen ser vi den landlige side af Indien, hvilket er en voldsom kontrast til byen. Her bor de fleste i huse flette af palmeblade eller forfalde huse. Fattigdommen er tydelig, men på en eller anden måde ikke så ubehagelig som i byen. Stemningen i de små byer virker arbejdsom men munter, hvor imod de fattige i byen på en måde dyrker deres elendighed, for at få flest penge "tigget ind".
Landet vi kører igennem er hovedsageligt fladt marklandskab med enkeltstående palmer. Ude i horisonten kan man dog se det blålige omrids af bjerge - og vi passerer også et bart klippebjerg, som kan minde lidt om Ayers Rock i Australien. Ja, ja, i Indien kan man få en bid af alt!
Da vi endelige når til det første tempel, finder vi det lukket, og går derfor på opdagelse i skoven sammen med David. Umiddelbart ligner den bare den danske skov, men som vi bevæger os ind i den stiger luftfugtigheden mærkbart og aberne vælter frem fra træerne. Små baby-aber og større frække aber. Det var den rene abefest. David fortæller at der er mange forskellige dyr i skoven, bl.a. tigere, men vi møder dog ikke nogen - såå måske er det en lille løgn. Til gengæld står vi pludselig ansigt til ansigt med en stor ko, med lange horn. En foruroligende brummende lyd kommer fra den, og da David og vores chauffør begynder at se lidt blege ud, bryder vi etiketten og holder hinanden i hånden, for lidt farligt føles det altså. På trods forsætter vi vores jagt på et lille tempel, som skulle ligge langt inde i skoven oppe af en laaaang bakke. Det er åbenbart så lille at det er meget svært at finde, for chaufføren, som viser vej, stopper ofte op og ser sig lidt betuttet tilbage.. Vi laver sjov med at det nok er pocketsize. Og det er faktisk ikke helt ved siden af! I hvert fald ikke i sammenligning med de andre templer vi har set. Så langt, så farligt, så småt!
Vi kæmper os tilbage gennem vilnæsset - lianer hænger overalt og store sommerfugler flyver rundt omkrings - Randers Regnskov og KBH's zoo kan godt gå hjem og ligge sig!
Vi når vores 3. og sidste tempel på vores vej op af bjerget, hvilket er en slags badeanstalt, hvor man kan snuppe sig en ståle helligt vand under vandgudens alter. Vi velsignes to gange: først en lang rød streg mellem øjenbryn og håret - i forlængelse af næsen. Anden gang to hvide streger på hver siden af den røde. Vi må have set ret dumme ud, eftersom alle grinede af os. Inden vi kører tilbage med Madurai bliver det lige til et toiletbesøg aka. hul i jorden i en boks..

David spørger om vi er frisk på at se en udstilling, og det er vi da selvfølgelig. Det viser sig at være en rekonstruktion af snedækkede Kashmir, så indbyggerne af Madurai kan få en ide om hvordan et snelandskab ser ud. For os er det mødet med den største papmache-collage, vi nogensinde har set. I 35 graders varme er det svært at leve sig ind i ideen om et snelandskab, specielt da vi kommer ind midt i den, og der er fyldt med glade tigere, plasticblomster, kashmirske soldat-dukker og en springvand. For at det ikke skal være løgn, havde de også lige fået sneget en enkelt snegud ind i collagen - eller vi ville nok bare normalt kalde det en snemand (dog ikke så veludført som dem vi selv laver - egentligt var det bare en isklump med blomsterkæder på. Og vi tvivler på at det egentligt var is!) Ha, ha, den udstilling skal virkelig opleves i virkelig live.
Bag udstillingen gemte sig en forlystelsespark med kræmmermarked og det hele. Så vi fik candyfloss og karrypopcorn (Hmm - spøjst!). Vi prøvede ikke nogen forlystelser, men planlægger snart at vende tilbage...

Forresten har indiske biler den lille frynsegode, at de spiller en lille jingle hver gang de bakker - det er simpelthen det mest åndsvage vi nogensinde har oplevet!

Smil og et kys

2008-09-17T11:33:00.000-07:00

Af en eller anden grund var det sværere at stå op i dag. Ved ikke om det var fordi Henriette og jeg havde sat os det mål at være med til morgen yoga kl. 06.30. Jeg nærmest væltede ud af sengen og stod og kiggede mig blegt og en smule klatøjet ind i spejlet og tænkte "Nøj det er tidligt. Det her det overlever jeg ikke!" - og ganske rigtigt gjorde jeg ikke det. For Henriette og jeg hævde næppe ståede på vores ben mere end 10 min før vi besluttede os for at gå direkte tilbage til vores senge. Vi troede lige vi var kommet rigtigt ind i døgnrytmen, for selvom der "kun" er 3½ times forskel (endnu - 4½ time ved vintertid) så påvirker det alligevel kroppen. Men heldigvis har vi masser tid til at være med til yoga, for det er der nemlig hver morgen på vores hostel. Men lige nu var det bare op på den fikse skummadras og ind under myggenettet igen, inden vi om ikke så længe skulle op og spise morgenmad og på arbejde. På vejen til arbejde kom der en hel række at kvinder med forskellige farver sari'er. Det var en regnbue uden lige. Alle farver var repræsenteret og det samme var mønstrene. WOW et flot syn! Ikke underligt at det hedder Indiens farver, for der er farver over det hele. Her er der ikke en dag der kan blive trist og grå, for selv paraplyerne har mange farver. Men hvis man ser bort fra farverne, mønstrene, de glade mennesker, en eventyragtig stemning (specielt når en tæppemand vil sælge en et tæppe, folder det sammen og sir, at nu er det et flyvendetæppe - ja det er jo klart når jeg skal proppe det i kufferten og flyve hjem med flyveren...) så er der myggene, trafikken og de meget overfyldte skraldespande som lugter rigtigt fælt. For som man bedst sidder der i sin auto-rickshaw og nyder de hullede veje og en forhindringsbane mellem menneskemyldren så de indredele hopper og skvulper rundt (det er ikke her man skal tisse!) kommer der til tider en dunst uden lige. Det er virkeligt ulækkert og det virker ikke til at der bliver gjort noget ved det i lang tid, for både geder, køer og fluer nyder godt af det. Heldigvis er det hurtigt videre og lugten forsvinder hurtigt ud af næsen. På hvert gadehjørne ser man kvinder sidde og lave lave yasminkrænse dag ud og dag ind og dem bruger kvinderne som pynt til håret, med den bonus at de dufter rigtig godt. På the school for the mentally challengede var det tid til at være sammen med de mentalt handicappede børn, hvor imod sidste uge havde Henriette og jeg været sammen med de hørehæmmede børn. De mentalt handicappede børn starter med 45 minutters yoga hver dag for at få gang i deres led. Det er ikke alle børnene som kommer til tiden for selv efter start kommer de stille og roligt dryssende. For det meste er det nogle smilende eller generte børn man bliver mødt af, når man stille sidder og kigger på dem lave yoga. De stiller pænt deres sko udenfor og løber ind og går straks i gang, der hvor de andre er nået til. Her i dag var jeg så heldig, at en sød dreng kom smilende hen og sagde Hello til mig og mens ingen kiggede gav han mig et stille kys på panden. Så smilede han til mig og gik ellers i gang med at lave yoga.
Efter et par timer på skolen var der frokost pause og det vil sige at vi har fri. Jeg sagde farvel til Marvin - en dreng der har spasmer. Han kan hverken gå eller stå selv, så der bliver båret rundt på ham hele tiden. En ting Marvin er specielt god til det er at smile - og det er ikke et lille smil, det er et smil der går fra det ene øre til det andet. Han har en fantastisk livsglæde uden lige og det er super fedt.
Så var det hjem, få lidt søvn og frokost og om eftermiddagen var Henriette og jeg så på vej ud til the evening studycenter. Her kommer eleverne og får hjælp til deres lektier og spiller spil med alle de andre. Eleverne er gået fra at ville droppe ud til at blive nogle af de bedste i deres klasse. Her har vi fået en lille gruppe på 10 elever som vi skal undervise i lidt engelsk og lege med. Og i næste uge får vi nogle nye.

Still alive

2008-09-16T06:56:00.000-07:00

S - Sportsdag. Vores første hele dag med de mentalt handicappede børn gik med sportslege.
T - Teen movie. Vi spiser aftensmad til "10 things I hate about you".
I - Ivrige gadesælgere. For første gang oplever vi den mindre behagelige side af at være hvid.
L - Levende hellige dyr. Aber, fisk og elefanter for alle pengene i templet.
L - Lektion. På YMCA Boys home lærer vi dem danske sange. Aka vores første lektion.

A - Attraktion. Vi er ubetinget den største attraktion i Madurai lige i øjeblikket.
L - Lettere navne. Midlertidig navneændring til: Henriette = Henna og Nicoline = Nicole.
I - Ingen strøm. Mange massive strømafbrydelser både i går og i dag.
V - Varmt vejr. Mindst 36 grader i skyggen.
E - Endnu en fridag. De havde glemt at fortælle os at det var helligdag i går, så da vi stod og bankede på porten til skolen for mentalt handicappede var det forgæves.

P.s. Skriv nogle flere kommentarer her på siden, det er så dejligt at læse her så langt væk hjemmefra.
Vores adresse er: Navnet, YMCA International Guest House, Main Guard Square, Madurai 625 001, India.

Opfølgning på søndagen

2008-09-14T05:53:00.000-07:00

Ja som Henriette skrev så var det en utrolig flot gudstjeneste vi nu havde været til. Så med trætte hoveder vendte vi tilbage til vores værelser efter 1½ time i kirke - en smuk, men tidlig søndag morgen. Airconditionen havde kølet værelset ned og nu var det bare under lagnet alt imens sengen skreg efter at få en træt sjæl til at lægge sig i den. Der gik ikke mange sekunder før jeg fandt mig godt tilrette - så godt som det nu er muligt på en skummadras. Yes en søndag hvor man kan sove længe. Eller det var hvad jeg troede. For efter en times tid blev jeg vækket af en mand ude på gaden som skreg noget på tamilsk ind i en mikrofon. Han gentog hvert ord han sagde og med en svag menneskemumlen i baggrunden, kunne det godt lyde som noget søndags bingo de havde gang i dernede. Eftersom det var umuligt at falde i søvn blev der tændt for fjernsynet og set nogle film. Ak ja, der findes ikke en enket dag hvor der ikke sker noget. Der er hele tiden gang i noget her i Madurai, hvad enten det er en søndag eller en hvilken som helst anden ugedag.

Tidlig morgen og smukt morgensolskin...

2008-09-14T02:30:00.000-07:00

6.30 er morgemaden på bordet til morgen, da vi skal til gudstjeneste kl 7.30 i den engelsksprogede kirke. Det er noget af en mission overhovedet at blive viklet ud af lagen, tæppe og ikke mindst myggenet, da væggeuret ringer - men det lykkes og snart sidder vi i en "auto" (=autorickshaw) på vej mod kirken. For første gang siden vi ankom er byen præget af øde gader og en skøn stilhed, kun afbrudt af og til at et enkelt dyt fra auto'erne i en af de tilstødende gader. Søndagmorgen er altså selv her fredfyldt.
Kirken er badet i et blødt solskin - og det er utrolig smukt. Det minder om det lys der også ses over markerne hjemme i Danmark en tidlig klar sommermorgen. Selve gudstjenesten er mere livlig end vi kender den i Danmark, og består hovedsageligt af bønner, veksel læsninger mellem præst og menighed og hymner der på en måde virker meget kraftfulde og livfyldte end vores gamle salmer. Under navderen sang koret "Amacing Grace" og lige inden var der gæsteoptræden med en engelsk dame og nogle unge mennesker, som sang en gospelsang akkompagneret af guitar.
Vi er også blevet spurgt om vi vil fremføre noget en af de kommende søndage - hvis vi skal det, skal vi i hvert fald lige samle lidt mod:) Meen man ved aldrig hvad vi finder på, her i de varme lande!

Nu begynder tiden at løbe..

2008-09-13T10:19:00.000-07:00

Når vi tænker tilbage på de sidste par dage, har vi ikke lavet så meget andet end at lege med børnene og lære en smule (!) tamil, men alligevel er tiden fløjet afsted. Det er dejligt endelig at kunne se en hverdag forme sig, specielt når den indeholder sådan nogle dejlige små unger. Vores tidsfornemmelse er nu også ved at tilpasse sig inderne, vi ved hverken hvilken dato det er eller om klokken er 12 eller 12.30.. yes yes, we is werri good indian peopl'!
Efter en rigtig soveformiddag med sen morgenmad beslutter vi os for at tage kæmpen op og fastslå, at vi altså vil have lov til at gå ud i byen alene, fordi vi ikke er kommet hertil for at sidde på værelset og se engelske film. Efter lang forberedelsestid for at finde slagkraftige argumenter går vi ned til receptionen, og be'r pænt om lov til at gå ud i byen. De prøver ivrigt at spørge hvem vi vil have med fra receptionen, men da vi siger at vi vil alene afsted, siger de blot okay (efterfulgt af sidelæns hovedrysten = "ja"). Hvem skulle ha troet man bare skulle spørge! Vi får dog først lov til at gå, efter at have modtaget flere forskellige telefonnumre som vi kan fange dem på, hvis noget skulle gå galt. De tager ingen chancer, de indere.
Inden vi gik ud i byen ville snuppe lidt sol på taget. Vi holdt stanhaftigt ud i 20 minutter og måtte derefter nærmest løbe ned til vores kølige værelser. Måske heller ikke så smart at sole sig kl 12, hvor solen står højst. Men vi havde altså solcreme på! Dumme turister.
I "byen" gik vi amok, pga. vores endelige frihed. Og vi kan love jer for at engle sang da vi fandt stedet hvor vi kunne få alt hvad vi har manglet. Toblerone, digestive, lay's chips, saltkiks, nødder, balsam, grøn the (så vi ikke skal have sort the), cupnoodles og selvfølgelig Heinz Tomat Ketchup. Det var så lækkert! Og absolut heller ikke dyrt.
Vi nyder virkelig at få lov til at bevæge os frit omkring. Det fuldbyrder virkelig vores positive indtryk af dette store land og dets venlige folk. Det kan ikke siges nok gange, hvor fantastisk venlige folk er. Indtil videre har vi ikke mødt nogen falsk venlighed, kun skønne og nysgerrige smil. Det er en fornøjelse at være her.
Her til aften har vi været til singspiration med et kor i den kirke, hvor vi skal til gudstjeneste i morgen. Koncerten var med et indisk voksen kor, med et skønt lidt suppe-stej-og-is agtigt band og en meget indlevende dirigent. Vi hørte både gamle sange som "Edelwiess", "My bonnie" og "Take me home, country roads" og hymner som "When the saints go marching in", alt imens firben kravlede rund oppe på bagvæggen og strømmen gik af og til. Det hele foregik på engelsk, hvilket var rigtig dejligt, fordi det så var nemt at følge med for en gangs skyld. Vi kom til at sidde lige foran 3 tyske piger som også er volontører her i Madurai, de skal dog være her et helt år. (Vi synes det er lidt lang tid - her i Madurai). Vi har udvekslet numre med dem, så vi skal helt sikker på nogle volontør-dates sammen:)
Med os til koncerten havde vi sekreteren Baldwin, som simpelthen også er så sød. Han fortæller ivrigt om sin datter i USA, som snart skal føde, og har inviteret os hjem til middag i løbet af næste uge. Det glæder vi os rigtig meget til.

Forresten var vi på Indisk restaurant her for nogle dage siden og fik nogen lækkert, meget stærkt indisk mad. Selvfølgelig spiste vi med fingrene, selv om vi blev tilbudt gafler.. Vi tror Shamila og Jabaraj fik sig et godt grin eller to i løbet af det måltid. Men det smagte nu godt. Specielt desserten med friske frugter og vaniljeis. Mmh!

I morgen skal vi meget tidlig op (klokken 6!), så vi må hellere få lidt søvn. Klokken er 23.31 her nu. Vi tænker meget på alle her derhjemme og håber at alt er som det skal være. Vi har det godt og vi skal nok passe på os selv. Don't worry. Be happy!

Hurry, hurry, hurry buy my rice and kurry...

2008-09-09T04:54:00.000-07:00

Mandag havde vi første arbejdsdag - troede vi! Hele weekenden har vi slappet af og set små dele af Madurai på slap line, og er blevet mindet om at vi nu bare skulle huske at hvile og finde kræfter til mandagens hårde og lange program. Det passede os godt både at slappe og tanken om at komme i gang med andet end at sove, spise og se tv. Nu er vi nået det punkt hvor vi blot bliver mere trætte af at hvile end at opleve noget. Så da vi endelig nåede mandag morgen stod vi tidligt op, for at være klar til dagens strabasser lige efter morgenmaden kl 7.30. Klokken blev 8, og hornene ude på gaden begyndte at få godt gang i mundtøjet. Og den blev 9, uden nogen kontakt fra Shamila. Klokken 10 ringer vi så efter Shamila, som helt roligt spørger os (på hende virkeligt gode engelsk - den indiske standart taget i betragtning) om vi har sovet godt og om det passer os at tage afsted ved 11-tiden? Vi følte os lidt snydt, men det var selvfølgeligt i orden. Jeg kan så afsløre at dages "hårde" program kun bestod af dette ene besøg på the School for Hearing Impaired children, hvor vi blev vist rundt i alle klasser og var virkeligt imponerede over deres standart. Både undervisere og eleverne er meget dygtige! Da vi have hilst på alle og set hele stedet, tog vi hjem og fortsatte vores stirren ind i væggen. Nej, vi hygger os naturligvis, men hvis vi måtte gå ud i byen alene kunne vi måske finde på noget sjovere at lave. Det er lidt problematisk at vi skal have en fra receptionen med hver gang vi forlader stedet - en gensidig klods om benet.
I dag troede vi så at vi ville få lidt mere gang i sagerne - europæisk naivitet! Vi forlod stedet her kl 10 og mødte shamila på the School for Mentally Challenced, og blev endnu engang vist rundt og mødte alle undervisere og elever - og var igen imponerede. Vi brugte i dag lidt længere tid hos børne som var utroligt søde og imødekommende til trods for deres sygdomme. Mange af dem er autister så det var imponerende at der ikke opstod mere uro i de små klasser end der gjorde. Alle klasser er små, 2 - 8 elever, hvilket giver et utroligt behageligt miljø for alle.
Kl 12 forlod vi stedet, og havde faktisk fri resten af dagen. Heldigvis til bød en af de ansatte at vise os paladset her i Madurai, så lidt action fik vi da! Nu sidder vi igen her på hotellet, og har bestil pizza - og vi er meget spændt på hvordan en indisk pizza ser ud, hvis det overhovedet er pizza!
I morgen skal vi måske starte rigtigt på arbejde på School for Mentally Challenced, vi venter i spænding:)
Konklusionen på dette indlæg er: Når indere siger travlt, så har de aldrig oplevet den vestlige travlthed (heldigvis) - det er kun Dr. Bombay og alle gadesælgerne der har travlt. Hurry hurry hurry, buy my rice and kurry, buy one for two, special price for you.

Følg med for nu kommer hele smørren

2008-09-06T09:51:00.000-07:00

7.15 starter vores eventyr i Kastrup Lufthavn med en følelsesladet afsked med familie, kæreste og venner, og vi går hurtigt op ad rulletrappen med check-in - vores point of no return. Læsset med med LEGO, toiletpapir, bind, tamponer og medicin havde vi en mindre overvægt på 5-6 kg - i hvert fald - men det vendte den søde dame i lufthavnen vist det blinde øje til. Turen fra Kastrup til Bruxelles var kort og smertefri - men pga. ændringer i flyplanen blev rejsen allerede en smule kompliceret, da vi skal skrifte fly i bruxelles. Vi har time - og skal helt ned i den anden ende af den enorme lufthavn - og konsekvensen viser sig også da vi når gaten: Vi er de aller sidste til at boarde og det fikse stewardesser oplyser os om at vores bagage muligvis ikke er nået at komme ombord på flyet. Set bort fra den lidt pinefulde uvished om vores bagage er flyturen på små 10 timer til Chennai rigtig dejlig. Vi blev konstant opvartet med mad, the, sodavand, vaskeklude, vand og der var film, musik og amerikanske serier i lange baner (vi havde hver vores lille tv-skærm - men vi gjorde alligevel et tappert forsøg på at synkonisere det vi så, så vi kunne grine sammen). Da vi flyver ind over Indien oplever vi monsunen oppe fra. Vi flyver over et stort tordenvejr - frygtindgydende og smukt!

Vi når Chennai kl. ca. 01 indisk tid (21.30 dansk tid), og til vores store ærgrelse er bagagen ikke med flyet. Vi oplever her med det samme den indiske venlighed. Lufthavnspersonalet tager sig af de burokratiske detajler (som ikke er så få), og de fortæller at de nok skal sørge for at bagagen kommer frem YMCA Guest House i Madurai så hurtigt som muligt. Endvidere for vi 4000 rupees (små 500DDK) stukket i hånden hver, hvilket passer præcis til vores flybillet videre - skønt! Vi venter, og venter, og venter i 6 ½ time i Chennai lufthavn - og vi er virkelig en turistattraktion for de lokale. Endelig kommer flyet og vi stiger udmattede ind. Da vi når Madurai har vi ikke fået noget søvn i over 24 timer, og gæt hvad vi så skal - til bryllup. Shamila henter os i lufthavnen og det er absolut et positivt møde! Vi kommer til YMCA International Guest House omkring kl. 8 og slapper lidt af før vi tager med til hindubryllup. Til brylluppet når vi næsten ikke at få en fod inden for døren, før vi er i fokus, og skal have taget billede med brudeparret og familie. (Det angiver højstatus at have hvide med til sit bryllup). Her kastes vi også for første gang ud i de indiske madtraditioner: banan-palmeblade som tallerken og højre hånd som eneste redskab. Der diskes op med alt godt fra det indiske bord (vi kan ikke huske hvad vi fik!), og bliver belært i hvordan højre hånd bruges som skovl og højre tommelfinger så skubber maden ind i mundet. Ja, vi synes også det var svært! Tilmed var der nok omkring 100 tilskurere. Velbekomme...

Efter lidt afslapning på vores udemærkede værelser går vi ned på gaden (vi bor MIDT i byen) og køber fire sæt indisk tøj og en sari (6-8 meter langt stykke stof som vikles rundt om en). Vi sover tidligt, forståeligt nok, men når netop at opleve vores første strømafbrydelse.

Vejret hernede er dejligt men temmelig varmt. Om dagen er gaderne støvede og larmende, og om natten kan der ligge op til 20 cm vand i gaderne pga. af den voldsomme regn - og det er stadigt larmende. Indien må ubestridt være lydende land - der er så mange mange underlige og høje lyde på alle tidspunkter af døgnet. India never sleeps!

Fredag lavede vi ikke meget andet en afslapning og en tur ud i byen på egen hånd. Dette var der ingen problemer i og alle vi mødte var nysgerrige men venlige. Men da vi når tilbage vores hotel bliver vi mødt af bekymrede miner og spørgsmålet: "Where have you been?" [Were hav' yu bin] og en formaning om at "the city is very dangerous!" [De siti is verri dangerous]. Det skriver vi så bag øret! :)

I dag har endelig fået internet, og vores tasker er ankommet. Desuden fik vi en lille guidet tur i byens store tempel - og en velsignelse af deres elefant!

Så er det ved at være lige op over!

2008-09-02T04:18:00.000-07:00

Sidste dag i DK er nu i fuld gang med at gå sekund for sekund. Gaverne, malariamedicinen, desinficeringsmidlet og toiletpapiret er pakket. LEGO har været så søde at give os 13 kg lego med - fantastisk med sådan en gavmildhed! (Hvordan vi liiige får det med derned med en bagage begrænsning på 20 kg er et godt spørgsmål). For mit vedkommende trænger jeg nu til at komme afsted nu, og stå i det kaos vi i snart flere måneder har forberedt os på. Glæder mig til endelig til at møde Shamila, vores indiske kontaktperson, som jeg har skrevet adskillige mails med, til at se hvor og hvordan vi bor, og til at møde det indiske folk og deres kultur. Vores første udfordring står vi allerede overfor når vi banker hovedet mod Chennais Monsun-mur og skal finde transporten fra Chennai til Madurai - om det bliver fly (på 1 time) eller tog (på 10 timer!) må I vente i spænding på!
Fortsættelse følger, så hold øje med bloggen her!

Fra regn og blæst i Danmark..

2008-08-12T10:07:00.000-07:00

... til regntid og buldrende varme i Indien. Her på højskolen sidder vi og kigger ud i det grå vejr gennem store, tunge rengdråber, men egentligt må det siges at være et plus. Det giver netop tid til lidt dansk hygge med film, slik, kakao og, ja, hygge! Når vi lander i Chennai er det også god idé at have paraplyen klar - men det ca. 15 grader varmere klima bliver noget af en udfordring, og lysten til den goe gammeldaws hygge fordufter nok. Jeg må indrømme, at jeg fik et mindre chok, da jeg blev konfronteret med nyheden om at vi i 30 graders varme skal have tildækkede skuldre og ANKLER! For nu at citere lidt ægte dansk pop, så bliver det hot hot hot hot hot...

Nedtællingen er i gang...

2008-08-10T15:28:00.000-07:00

Så er alt på plads, næsten... Vi mangler blot et visum eller to - ingen problem. Vi har nu været på Løgumkloster højskole i henholdsvis 1 og 3 uger, og vi går nu den sidste uge i møde. Det er simpelthen fint nok [citat dejlige Tanja, fra nordjylland - skal oversættes til fantastisk] at være her med alle de søde og hyggelige mennesker, som vi ville ønske vi kunne tage med i kufferten - så det har vi tænkt os! Det er simpelthen en perfekt måde at rejse ud i verden på med sådan et netværk i bagagen.
Det vi skal i Indien er temmelig uklart indtil videre, da vi er de første volontører fra Danmark som rejser til Madurai i Sydindien. Men der er tre klare hovedmål:
Om formiddagen skal vi arbejde på en specialskole med handicappede børn på YMCA's center, og om eftermiddagen skal vi ud i slumkvarteret Muthupatty for at hjælpe med undervisningen i en lektiecafé. Sidst men ikke mindst skal vi besøge nogle af YMCA's oprydningslejre efter tsunamien.
Der er afgang fra Kastrup lufthavn til Chennai (Madras) den 3. september, hvor vi vinker farvel til vores kære for 5-6 måneder. Vi starter med at arbejde med førnævnte opgaver i 4 måneder, og herefter drager vi på rundtur i Indien med rygsæk, og mon ikke vi også slår et smut forbi Nepal og Himalaya-bjergene..
Sommerfuglene begynder så småt at baske med vingerne - og vi tæller dagene!

Følg endelig med her på vores blog..