En stille morgen hilsen

Kære alle derhjemme. Jeg håber alt er, som det skal være rundt om i de små hjem, og i nyder efterårets komme i Danmark. Vores hverdag begynder langsomt at forme sig, og med den kommer fritiden til at tænke, shoppe, opleve - og blot være. Men vi faktisk har forholdsvist meget fritid, og da Madurai desværre er lidt fattig på attraktioner og underholdningstilbud, sidder vi ofte på værelserne og slappe af foran tv'et, tager os en lur, læser bøger eller surfer rundt på nettet. Det er ikke noget at klage over, da der også er brug for denne tid til at bearbejde hele denne nye verden vi befinder os i, men det er netop i disse timer at savnet kommer snigende. Det kommer lidt i bølger - om aftenen sker det tid at tankerne bevæger sig hjem mod jer, og de sidste ti minutter inden søvnen endelig rammer mig, kan godt være lidt hårde at kommer igennem. Midt på dagen er det sjældent et problem, men der er tidspunkter, hvor jeg blot må tvinge mig selv til at være lidt ulogisk og lade som om, der ikke er særligt langt til DK :)
Apropos logik så må jeg tilstå, at jeg har en enkelt klage midt mellem alle de gode ting, der er ved at være her. Manglen på logik! Eller i hvert fald dansk/europæisk logik. Nu er vi flere morgener i streg blevet nød til at gå hen til køkkenet efter morgenmaden er blevet serveret, fordi vi kun har fået to bananer og en kande mælk - intet at drikke af og heller ingen skåle til at spise cornflakes af.. Jeg ved ikke hvad de selv gør - deles om at drikke direkte fra kanden?
I dag skal vi afsted til Kanyakumari - den sydligste by i Indien, og det bliver så fedt. Programmet består af strandture, turistattraktioner som paladser, et besøg på YMCA's tsunami projekt og en tur til det sted hvor en af de første kristne menigheder skulle være startet (En af jesu diciple skulle være taget direkte her til - nærmere historiske forklaringer følger).
Det kommer på et rigtig godt tidspunkt for mit vedkommende, da jeg trænger til at få mig en ordenligt en på opleveren igen, så jeg kan lægge tanken om DK lidt fra mig. Og så er det jo nogle vildt spændende ting vi skal se, juhuu..

Jeg vil lige opfordre endnu engang til at lægge kommentarer. Det betyder virkelig meget lige at få en hilsen - og for at være ærlig er jeg meget ofte inde for at tjekke, om der mon skulle være en lille hilsen. Vi kan desværre heller ikke se hvor mange der kommer ind og kigger på bloggen, vi ved dog at der er nogle stykker der følger flittigt med, men også derfor kunne det være sjovt at se, hvem der egentligt er med os på denne tur:)

Mange tanker fra Henriette