torsdag den 27. november 2008

Jul i inderland

Midt mellem terrorangreb og oversvømmelser sidder vi her og klipper julepynt - så I skal ikke være bekymrede! Mumbai ligger laaangt fra os. Det svarer til, at der var en terroraktion i Venedig - det ville vi I DK jo ikke være så mærkede af. Og jo, det er det samme land, MEN Indien er kæmpe, kæmpe stort og i højere grad et "forenede stater" end et land.
Og de uha-noget-så-farlige oversvømmelser er ikke blevet til mere end nogle store vandpytter og to skolefridage. Så alt er sådan set i den skønneste orden her:)
Onsdag lavede vi pandekager med is til aftensmad i det nye køkken, og så hyggede vi med en rigtig candlelight-dinner:) I går fik vi chicken-nuggets (færdig mad ;) og kartoffelmos, og så er vi desuden gået helt i julehumør. Vi har klippet julehjerter, engle, stjerner, og dertil tilføjet to skønne, indiske lyskæder = fantastiske juleværelser, som næsten nærmer sig Magasins juleudsmykning;) Med kalenderlys, julekalender på DVD og pakkekalender, er vi nu klar til december, og understreger det med en tur til Kodaikanal her i morgen.
Kodaikanal er en Hillstation, dvs. en gammel engelsk sommerby, som britterne flyttede koloniadministrationen på til, når storbyerne blev for varme at opholde sig i om sommeren. På denne tid af året er det køligt, så vi kan næsten få fornemelsen af det danske klima - i hvert fald noget der ligner. Bjerglandskabet skulle være meget smukt, og der er mange gode gåture i området, så vi pakker den lille rygsæk, stiger på bussen og så står den ellers på vandrerture hele lørdag:)

Den næste uge står på julearrangementer til den helt store guldmedajle. På søndag skal Nicoline danse til en privat julesammenkomst, mandag skal jeg synge til "1000 voices choir" (et arrangement hvor 1000 børn synger sammen for oplevelsen skyld), fredag har vi juleafslutning på High School for Hearingimpared og vi siger farvel til dem mandag den 8. dec.
Søndag den 7. dec skal vi synge julekoncert - så der skal vi liige nå at lære 3 tamilske julesalmer til. Fredag den 12. holder vi juleafslutning på The school for Mentally Challanged og siger samtidig farvel til dem (dog vender vi tilbage senere for at vise vores mødre og min søster stederne), og den 14. december holder vi juleafslutning med vores kære børn på lektiecafeen. Så som I kan se, keder vi os ikke. Den sidste arbejdstid her kommer til at gå lynhurtigt, så vi prøver bare at nyde det hele.

Nu skal vi have vores sidste dansetime, og det passer vist os begge fint, at det er sidste gang vi skal stå i halfseat, en overdrevet hjulbens-position, hvor man går næsten i knæ, samler fødderne og knæene skubbes ud til hver sin side. Ikke synderligt behageligt! Vi sender mange tanker hjem til jer, og I må alle have en dejlig 1. søndag i advent.

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvad er det I skal er jul, når I ikke skal arbejde mere?
På en grå regnfuld november dag, er det helt svært at komme i den rigtige julestemning, men Aksel og Eline gør deres til at huske os på at nu er det snart jul, med nisser og alt det der.
Ha' det rigtig godt!
Mange hilsner Kamilla & co.

Anonym sagde ...

Hej Henriette

Dejligt at hører det går bedre med dig .. Jeg har virkelig tænkt på dig .. Her går det hele stille og roligt jeg starter eksamen her på mandag :( Jeg vil smutte igen .. Rigtig god weekend knus fra Dorte.

Anonym sagde ...

Dejligt I kan jule i de varme lande.

I DK er der pyntet fint op til jul de fleste steder - også herhjemme.

Dejligt at sidde i sin hule og jule - desværre i regnvejr og mørke. Det havde været bedre med lidt sne, der lyser op i mørket.


Hav det fortsat godt begge to.


Hanne

Anonym sagde ...

Kære Nicoline
og Henriette

Ja så har det været 1. søndag i advent og der er blevet julepyntet i hjemmet. Juletræet er blevet tændt på Rådhuspladsen, så nu skulle man da snart kunne begynde at mærke julestemningen .......men jeg den lader vente på sig i år. Måske fordi man bliver ældre?:) Nå næste mandag skal jeg en tur til Lübeck en dag, så kommer den måske, for der skulle være meget flot juleri og julemarked. Ha' det godt I to "indiske nisser" og hyg jer her i dec.
Knus Lone

Unknown sagde ...

Det er godt nok lidt af et program I har fået lagt jer for december :-) Jeg glæder mig til at høre om oplevelserne!
Hvad synes staff på Guest House om jeres dansk udsmykkede juleværelser? Kan de se hyggen i kravlenisser og kræmmerhuse, eller er det bare noget mærkeligt noget danskerne har hængt op?
De bedste hilsner fra Martin, Projektgruppen bag IND I EN anden verden

Anonym sagde ...

Hej Henriette og Nicoline,
Jeg har forsøgt at ringe og skrive til jer. Er I ikke søde at sende mig nogle opdaterede kontaktinfo?
Venlig hilsen
Lene lsn@kfum-kfuk.dk

Anonym sagde ...

Hej Nikoline og Henriette
Allerførst en rigtig glædelig Jul
til jer begge to samt jeres familie´
Håber jeres Juleafslutninggik godt
Samt et godt Nytår.
kærlig hilsen
Morfar Bedste

Anonym sagde ...

Kære Nicoline
Jul i Inderland! Du og Henriette ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt Nytår 2009. Mon I skal have ris ris ris a la mande ?
Jytte og Ivan kommer her og holder Juleaften, så vi bliver 5. Vi skal have kalkun og flæskesteg, julegaver og vi skal spille om nogle gaver. Jeg har købt et meget sjovt spil i Bog og Ide.
Mange Julehilsener Lone :) :)