Westernweekend

Flyveturen til Bangalore gik uden problemer, og englene sang da vi trådte ind i lufthavnen. Her var rent, roligt og arkitekturen mindende om noget der sagtens kunne være bygget i Danmark inden for de sidste par år. Meget minimalistisk i hvidt, marmor og glas. Der lå ingen og sov på gulvene, toiletterne var pinligt rene, og pludseligt tænkte man over, hvordan man egentligt selv tog sig ud i de store slidte haremsbukser. At der også lå en subway-sandwichbar uden for forhallen gjorde ikke lykken mindre!

Vi tog med shufflebus ind til M.G. Road, som er en af hovedgaderne i Bangalore. En tur på intet mindre end 33 km og 1 time i den indiske trafik. Bangalore er noget helt andet end det vi tidligt har set, og det er tydeligt at Madurai blot er en forvokset landsby set i forhold til. Hvis I har set "Aladdin" og lagt mærke til hvordan indkøbsagderne ser ud nede i Agrabah, der hvor Aladdin stjæler fra boderne, kan i lige for et sekund holde det billede for jeres indre. Så fjerner I idyllen og fylder det med larm, skidt, køer og 100. gange så mange indere, og BANG, der har vi Madurai. Bangalore byder på meget af det samme, men har også den mere moderne arkitektur, shoppinggaderne som vi næsten kender dem fra Europa - lidt a la sydeuropa - cafeerne, fastfood'en, flere normale biler (sammenlignet til Madurai's 5 biler og 10.000 rickshaws), shoppingcentre, parker og langt flere mennesker i jeans og t-shirts. Og kort sagt så vi nød det godt af det hele!

Desværre blev min tilstand værre, og jeg måtte indlægges fredag morgen på hospitalet, efter næsten to døgn uden at kunne holde hverken vådt eller tørt indenbords, bogstaveligt talt, pga. maveinfektion. Min krop gik simpelthen i baglås. Jeg var blevet dehydreret og min mave skulle hjælpes i gang med at fungere igen, og efter blot et (langt) døgn med drop, fik jeg lov at blive udskrevet. Det var min sygehus-debut, men alt taget i betraktning, var det meget positivt, og jeg oplevede at sygehus personalet var meget dygtigt - i hvert fald når jeg var vågen ;)

Heldigvis var Vera, en af vores tyske venner fra Madurai, også i Bangalore torsdag, så hun og Nicoline tog på tur ud og så byen! Og det var ikke småting de kom hjem og fortalte om - men det vil Nicoline måske selv skrive om :) Nicoline sad dog trofast ved min side hele fredag - og mange mange tak for det!

Torsdag aften nåede jeg lige lidt ud sammen med dem - og vi besøgte NASA, en pub formet som et rumskib - super fedt! Desværre havde de ikke noget dansegulv, og påstod at det er forbudt i hele Bangalore, ellers havde vi nok fået svunget træbenet en lille smule. Det må vi så vente med, til vi kommer hjem til Danmark.

Fredag forsvandt bag hospitalets hvide vægge for os begge. Og så begyndte det at regne!

Lørdag blev jeg så løsladt, og vi tog ud til et shoppingcenter, vi havde læst om på forhånd, og måtte sande at vi nu var nærmere Magasin end vi havde været i 3 mdr. Det var virkelig dejligt at sidde der midt i al den herlighed og blive forkælet lidt, og så shoppede vi amok i Clinique-butikken. Vi købte så meget at de nærmest smed prøver og makeuppunge efter os, da vi forlod butikken :)
Om aftenen måtte vi desværre stifte bekendskab med den dårlige side af Bangalore, da vi forsøgte at få en rickshaw. Problemet med at få prisen ned på et rimeligt niveau, kender vi her fra Madurai, men den udspektulerethed og frækhed de havde i Bangalore, oplever i aldrig i Madurai. Her er de blot nysgerrige og lidt naive, men i Bangalore var de direkte uebehagelige. Vi havde endelige forhandlet en pris med en af chaufførene, og kørte afsted, men vi var ikke kommet langt, før han begyndte at sige: her er meget, meget trafik, vi kører en smutvej, og så skal i kun betale 30 rs. i stedet for 100 rs. - nå ja, og så skal vi lige forbi min shop. En smutvej til billigere penge, når mørket er faldet, lyder som den sikre vej mod meget ubehagelige oplevelser, så vi sagde selvfølgelig nej, og stod fast ved aftalen. Og så kørte diskussionen ellers derfra. Det endte med at han satte os af i et mørkt, traffikeret kryds, og så kunne vi stå der. Og for mit vedkommende var det mere end jeg kunne holde til oven på mit hospitalsbesøg, som jeg naturligvis var helt udmattet efter. Vi gik tilbage af den vej vi var kommet af, og endelig lykkedes det os at få en anden - og aftenen endte lykkeligt! Men det var noget af en oplevelse.

Søndag tilbragte vi inde ved M.G. Road og Brigade Road - de store shopping gader, og vi fik sko, løbesko, festkjoler, hverdagstøj og lækker fastfood mad (ja, det skal man ikke kimse af, når man ikke har fået det i 3 mdr!!). Det var virkelig dejligt at gå og kigge butikker som der hjemme, og bare nyde at det hele virker så velkendt. Om aftenen tog vi til lufthavnen, og nød endnu en gang godt af de lækre lufthavns faciliteter, inden vi vendte næsen hjemad og endelig kunne putte os på værelse 11 og 12 her på YMCA efter en dejlige, begivenhedsrig weekend!

Det regner og regner her - uden for regnsæsonen, så de er absolut ikke vilde med det. Faktisk har regeringen beordret skolefri i 2 dage nu, hvilket betyder at vi er arbejdsløse, og sidder og kukkelure lidt her på værelset. Shamila sagde i går at hun er bange for at vi får oversvømmelser, som de også har haft for 10 år siden, men nu har indere en tendens til at overdrive lidt, så vi ser hvordan det udfolder sig. Heldigvis bor vi på 1. sal om ikke andet, så vi er begge helt rolige ved situationen! Det store problem er at de intet kloaksystem har, så vandet har ingen steder at løbe hen - derfor er alle gader fyldt med vand, og det gør al traffik meget besværligt!
Hvis tingene fungerede på samme måde i Danmark, tror jeg, at vi ville være et meget dumt folkefærd, da vi måske kun kunne gå i skole 20 dage om året! De skulle bare vide, de kære indere - måske er de bare lidt sarte..