Det store Indien - del 3

Goa: 13-17 januar
Efter 14 timer i en sleeperbus til kom vi frem til Goa. Selve turen havde vaeret lidt af en rutchebane tur. Det skal forstaas paa den maade at hver gang bussen koerte over et bump hoppede alle i bussen og man kunne hoere folk beklagede sig. Det blev til en smule soev, men ikke meget, saa vi var godt traette da vi stod af bussen. Heldigvis for mig kendte franskmanden Goa eftersom han lige havde vaeret der, saa han tog mig under armen og fandt en taxi som tog os til Calangute og fandt et hotel vaerelse der naesten svarede til at vaere en lejlighed med kun 5 minutter ned til vandet. Herefter lejede vi en scooter saa vi kunne komme rundt til de forskellige strande der er langs Goa's kyst.

Goa er fyldt med turister og folk der bosaetter sig for nogle maaneder og saa er der ellers druk om aften og strand om dagen. Det var nu ret nok at vaere et sted med nogle turister i forhold til gamle Madurai - men i laengden blev det for meget og strandene er ikke saa behagelige naar de er fyldt op med mennesker.
Strandende er ellers rigtig laekre. Der er en strand til en hver ting. Der er smaa strande, store strande, strande med naesten ingen turister og strande hvor der er svaert at se sandet for bar turister. Er man til vandsport er der ogsaa en hel strand hvor der er mulighed til alt ligefra vandscooter, banantur (man sidder paa noget der ligner en banan som er bundet fast til en baad som saa sejler paa fuldestyrke derudaf og pludselig drejer saa alle falder af) til parasailing som franskmanden og jeg proevede fordi jeg gerne ville flyve og dette var den naemmeste mulighed.

En af dagene tog vi til Panjim og Old Goa. Old Goa bestod kun i at se paa kirker og nogle af dem var virkelig flotte mens andre var knap saa interessante. Da vi saa blev traette af at se paa kirker gik turen videre til Panjim for at gaa i biografen. En god gang bollywood action/kaerligheds historie og popcorn med 3 forskellige smag - salt,ost og karamel.
Filmen var paa hindi og helt uden undertekster, men det var nu ikke saa svaert at forstaa handlingen, men lidt svaert at foelge med naar folk griner og vi som turister ikke kan forstaa hvorfor. Filmen var rigtig god, men det var en smule underligt med en sang midt ude i en oerken - hvor filmens mandlige hovedperson fortalte om sin kaerlighed til filmens kvindelige hovedperson, midt i det hele. Men sjovt var det nu og der var noget for baade kvinderne og maendene, i den forstand at der var bar muskuloes overkrop til kvinderne som den mandelige hovedrolleindehaver stolt viste frem og mave, skuldre, nedringet bluse og en kjole med en slids hvor man kunne se helt op til midten af laaret, som den kvindelige hovedrolle viste frem med et smil. Nu skal vi jo ikke glemme at det er her er Indien og ikke europa eller USA - saa selvom det ikke virker som noget stort for jer derhjemme virkede det lidt specielt her i biografen. Specielt paa de maend som sad ved siden af mig.
Paa vejen hjem havde vi en mindre diskussion om at rede verden. Jeg fortalte ham at det er gaaet op for mig at jeg kan ikke rede verden men hvis mit arbejde her i Indien har gjort til at bare nogle af boernene som Henriette og jeg havde arbejdet med kunne smile til mig eller grine af mig hver gang de saa mig saa var midt maal noet. Vi bare jeg kunne goere livet lidt sjovere for en kort stund saa har det vaeret det hele vaerd. Jeg fortalte ham hvor fedt det havde vaeret at komme paa arbejde og se boernen smile og vinke til en. Og selv om jeg ikke har redet boernene eller verden har jeg set nogle boern have et smil paa hver dag. Jeg ved ikke hvad jeg mere har sagt men det fik ihvertfald franskmanden til at klappe i som en oesters resten af vejen hjem.

Dagene gik med at se forskellige strande og om aften moedtes vi med nogle af franskmandens venner - somm han havde moedt da han var der foerste gang. Det var en flok englaender som var meget underholdne saa det blev til nogle sjove aftner. En af aftnerne synes franskmanden at det var paa tide at jeg proevede Fenny, en lokal alkohol drik som man drikker som shot. Man kan faa to slags smag - cashew eller kokos - og intet af det smager godt, men naar man er kommet til Goa skal det da smages. I loebet af den aften faar jeg saa drukket franskmanden under bordet og da tiden naermer sig til at komme hjem til hotellet er det bare op paa scooteren og ikke lige derud af men med en god slinger i valsen!
Heldigvis for os var der ikke saa langt og ingen mennesker paa gaden. Vi vaelter omkuld i sengen og jeg falder i soevn med et slag. Men noget vaekker mig i loebet af natten. Der kommer en lyd ude fra badevaerelset - en lyd der minder om en snorken. Da jeg vender mig om i senge er der ingen franskmand at se og det gaar op for mig at han maa vaere faldet i soevn ude paa badevaerelset. Da jeg gaar ud for at tjekke kan jeg hoere at snorken har taget til og det er lige foer at taget letter. Jeg banker foerst paa men der sker ikke noget og da jeg tager i haandtaget for at aabne doeren kan jeg kun aabne doeren faa centimeter da jeg hoerer en hul lyd. Jeg proever igen og det samme sker - ja okay hvor fra kunne jeg vide at jeg stod og bankede doeren ind i mandens hovede? Snorken stopper og jeg taenker at nu er han nok vaagnet, saa jeg tusser i seng igen. Efter 5 minutter kommer franskmanden saa ud fra badevaerelset og ind i seng uden den mindste bemaerkning og falder i soevn med det samme. Dagen efter da vi vaagnede havde en smule ondt i hovede og jeg maatte fortaelle ham om alt det der var sket dagen foer. Ups..

Det store Indien - del 2

Hampi: 10-12 januar
Endelig ankom jeg saa til Hampi. Det havde saa lige taget mig meget laengere tid end foerst beregnet. Jeg stiger ud af bussen fra Hospet og er fast besluttet paa at jeg skal ned til det her hotel som jeg har ringet til. Da jeg stiger ud af bussen staar der straks maend klar til at fange en til et bestemt hotel. Da jeg siger at jeg allerede har et hotel og vil gerne gaa og ikke tage en rickshaw bliver manden en smule skuffet og sur og forklare mig i en sur tone om hvordan jeg kommer til hotellet. Jeg drager afsted i den retning jeg har faaet af vide og foeler mig lettet over at jeg er i Hampi og spaendt paa hvordan jeg vil klare det at vaere alene afsted. Imens jeg gaar i mine egne tanker kommer der en mand og spoer hvor jeg skal hen - jeg svarede ham at jeg var paa vej til det her bestemte hotel og jeg naar daarligt nok at faerdiggoere min saetning foer han vil have at jeg skal foelge ham. Jeg taenker - hvad kan der ske?
Hampi er ikke saa stor og det er hoejlysdag. Saa jeg foelger manden hen til noget der lignede et ganske almindelig hus. Ud kommer der en anden mand som siger at jeg skal kigge paa de vaerelser han har til raadighed. Efter at have kigget og pruttet om prisen gaar jeg med til at blive her. Jeg var en smule skeptisk over denne vildt fremmede mand havde to vaerelser til raadighed en meter fra hans eget hus og tanken om at jeg er alene, hvid pige kom op i mig igen. Dog viser det sig at han heller end gerne vil hjaelpe mig og ser mig allerede som en del af familien efter kort tid. Jeg var overbevist om at jeg kun skulle vaere i Hampi en overnatning, men han blev ved med at sige til mig at det var umuligt at forlade Hampi efter saa kort tid. Efter en snak frem og tilbage med hensyn til hvornaar jeg vil forlade Hampi kan jeg maerke sulten komme snigende. Saa vi aftaler at jeg skal sige til dagen foer jeg vil vaek fra Hampi. Da han hoerer at jeg vil ud at finde noget frokost siger han straks at han vil vise mig et godt sted. Det lyder da godt taenker jeg og vi gaar derhen af. Det var saa her jeg troede at han ville spise alene - men nej. Han var klar til at underholde mig og hoerer mere om min Indien tur. Efter en god frokost synes jeg det er paa tide at se Hampi - det er jo trods alt det jeg er kommet for at se og ikke sidde og hygge snakke med en hotelmand. Saa jeg bryder frokost selskabet og siger at nu vil jeg se Hampi paa egen haand. Han giver mig hans telefon nummer saa jeg altid bare kan ringe til ham hvis der sker noget.

Hampi er en lille by, men med storer og fantastiske ruiner som fortaeller historier om en storhedstid saa stor at Hampi en gang var hovedstaden. Selve atmosphaeren i Hampi er meget tilbage laenet og der er en god blanding af hvide turister og indiske turister. Der er en stor hovedgade som straekker sig fra det store temple til et andet ikke staa stort tempel hvor der bliver solgt alle de souveniers man kan taenke sig. Selve gaden er den gamle markets straede saa det passer overens med den gamle og den nye aand der er i Hampi. Man kan nemt blive vaek i de store ruiner og det vil mindst tage 6 dage til at se det hele uden at blive stresset. De fleste steder man kommer hen er Hampi hel tom for mennesker, saa man kan nemt droemme sig vaek til de gamle dage. Hampi er et fantastisk sted til at gaa paa opdagelse om dagen og slappe af paa de laekkre spisesteder om aften. Hampi er delt op i to dele af en flod som man kun kan krydse ved at tage en baad over. Baaden sejler fra kl. 7 om morgen til kl. 6 om aften - saa er du paa den forkerte side og den sidste baad lige er afgaaet saa er der bare ikke noget at goere end at blive og sove paa den side eller man kan se om man kan finde en fisker som kan bringe en over paa den anden side for en smule penge. Deres baade er runde og man naermest sidder i et hul i vandet og saa er de lavet af palme blade og tjaere for at holde vandet ude. Paa den ene side er stemningen mere afslappet end paa den anden side - til gengaeld sker der mere paa den anden side, saa det er helt hvad man er til. En anden ting som skal naevnes om Hampi er alle de sten der er. Det er ikke smaa sten - nej det er enormt store sten over det hele og ingen ved hvorfor de er der. Man kan gaa op paa det hoejeste punkt og kun se sten saa langt oejet raekker! Det er helt vildt, man skulle tro at der havde vaeret en kaempe trold der havde staaet i sin have og fundet alle de sten og saa kastet dem hen til Hampi!

Naarh men jeg gik hen for at se mig omkring og startede med det store tempel som stadig fungerede som et temple. Der er nu ikke saa meget forskel paa templerne her i Indien - har man set et har man en ide om hvordan de andre ser ud. Saa for mig var det ikke noget specielt. Dog var der to specielle ting ved det. Det foerste var at man kunne se taarnet paa hoved ved at kigge et specielt sted i templet og saa kunne man se skyggen paa hoved. Det er det eneste temple i hele Indien som har det og det var da ogsaa meget sjovt at se. Det andet var en form for vej midt i det hele. Det skal forstaas paa den maade at man gaar ud af en doeraabning og pludselig er der noget der ligner en lukket vej hvor der stod en bil parkeret. Da jeg vendte mig om for at taenke inde i mig selv at indere er underlige, stod der en fyr som jeg kom i snak med. Han kom fra Frankig og vi talte en del sammen. Da vi kom ud af templet ventede hans veninde - en indisk pige fra Delhi. Jeg endte med at tilbringe hele dagen og aften med dem begge. Det var saa hyggeligt! Vi besteg store sten klipper og saa flere ruiner. Dagen efter tog den indiske pige til Goa for at moedes med nogle af franskmandens og hendes faelles venner foer hun igen vendte snuden hjemad til Delhi igen. Saa franskmanden og jeg lejede cykler og cyklede rundt i 30 graders varme for at se paa Hampi paa en anden maade. Og vi kom da ogsaa vidt omkring og det var en rigtig god dag. Han havde ingen planer for det naeste stykke tid og jeg foreslog ham at tage med til Goa og vaere min guide. Efter noget overtagelse sagde han ja og vi bestilte bus billetter til dagen efter. Samme dag som vi skulle til Goa tog vi en guidede tur rundt i Hampi sammen med en af de lokale og en pige fra Tyskland. Dette var igen paa cykel og det var en fantastisk tur!
Hvis man tager til Indien - tag til Hampi og lej en cykel! Det kan anbefales.
Da jeg sagde farvel til den kaere familie-hotel-mand som jeg havde boet hos fik vi os en god snak. Det var om alt lige fra han ville have inviteret mig til at spise middag med hans familie dagen foer, men da han fandt ud af at jeg havde moedt nogle mennesker foelte han sig mere sikker paa at der ikke skete mig noget. Han haabede ogsaa at jeg kom tilbage igen og var sikker paa at jeg ville goere det og naeste gang skulle jeg endelig ringe og saa ville han betragte mig som familie og ikke som en turist. Til sidst fik han min mail og da jeg gav ham haanden for at sige tak for denne gang smilede han og gav mig et ordentlig kram - hvilket bestemt ikke er normalt for indere at goere til fremmede. Saa jeg vil bestemt komme igen til den kaere familiefar!
Next is Goa...