Det store Indien - del 2

Hampi: 10-12 januar
Endelig ankom jeg saa til Hampi. Det havde saa lige taget mig meget laengere tid end foerst beregnet. Jeg stiger ud af bussen fra Hospet og er fast besluttet paa at jeg skal ned til det her hotel som jeg har ringet til. Da jeg stiger ud af bussen staar der straks maend klar til at fange en til et bestemt hotel. Da jeg siger at jeg allerede har et hotel og vil gerne gaa og ikke tage en rickshaw bliver manden en smule skuffet og sur og forklare mig i en sur tone om hvordan jeg kommer til hotellet. Jeg drager afsted i den retning jeg har faaet af vide og foeler mig lettet over at jeg er i Hampi og spaendt paa hvordan jeg vil klare det at vaere alene afsted. Imens jeg gaar i mine egne tanker kommer der en mand og spoer hvor jeg skal hen - jeg svarede ham at jeg var paa vej til det her bestemte hotel og jeg naar daarligt nok at faerdiggoere min saetning foer han vil have at jeg skal foelge ham. Jeg taenker - hvad kan der ske?
Hampi er ikke saa stor og det er hoejlysdag. Saa jeg foelger manden hen til noget der lignede et ganske almindelig hus. Ud kommer der en anden mand som siger at jeg skal kigge paa de vaerelser han har til raadighed. Efter at have kigget og pruttet om prisen gaar jeg med til at blive her. Jeg var en smule skeptisk over denne vildt fremmede mand havde to vaerelser til raadighed en meter fra hans eget hus og tanken om at jeg er alene, hvid pige kom op i mig igen. Dog viser det sig at han heller end gerne vil hjaelpe mig og ser mig allerede som en del af familien efter kort tid. Jeg var overbevist om at jeg kun skulle vaere i Hampi en overnatning, men han blev ved med at sige til mig at det var umuligt at forlade Hampi efter saa kort tid. Efter en snak frem og tilbage med hensyn til hvornaar jeg vil forlade Hampi kan jeg maerke sulten komme snigende. Saa vi aftaler at jeg skal sige til dagen foer jeg vil vaek fra Hampi. Da han hoerer at jeg vil ud at finde noget frokost siger han straks at han vil vise mig et godt sted. Det lyder da godt taenker jeg og vi gaar derhen af. Det var saa her jeg troede at han ville spise alene - men nej. Han var klar til at underholde mig og hoerer mere om min Indien tur. Efter en god frokost synes jeg det er paa tide at se Hampi - det er jo trods alt det jeg er kommet for at se og ikke sidde og hygge snakke med en hotelmand. Saa jeg bryder frokost selskabet og siger at nu vil jeg se Hampi paa egen haand. Han giver mig hans telefon nummer saa jeg altid bare kan ringe til ham hvis der sker noget.

Hampi er en lille by, men med storer og fantastiske ruiner som fortaeller historier om en storhedstid saa stor at Hampi en gang var hovedstaden. Selve atmosphaeren i Hampi er meget tilbage laenet og der er en god blanding af hvide turister og indiske turister. Der er en stor hovedgade som straekker sig fra det store temple til et andet ikke staa stort tempel hvor der bliver solgt alle de souveniers man kan taenke sig. Selve gaden er den gamle markets straede saa det passer overens med den gamle og den nye aand der er i Hampi. Man kan nemt blive vaek i de store ruiner og det vil mindst tage 6 dage til at se det hele uden at blive stresset. De fleste steder man kommer hen er Hampi hel tom for mennesker, saa man kan nemt droemme sig vaek til de gamle dage. Hampi er et fantastisk sted til at gaa paa opdagelse om dagen og slappe af paa de laekkre spisesteder om aften. Hampi er delt op i to dele af en flod som man kun kan krydse ved at tage en baad over. Baaden sejler fra kl. 7 om morgen til kl. 6 om aften - saa er du paa den forkerte side og den sidste baad lige er afgaaet saa er der bare ikke noget at goere end at blive og sove paa den side eller man kan se om man kan finde en fisker som kan bringe en over paa den anden side for en smule penge. Deres baade er runde og man naermest sidder i et hul i vandet og saa er de lavet af palme blade og tjaere for at holde vandet ude. Paa den ene side er stemningen mere afslappet end paa den anden side - til gengaeld sker der mere paa den anden side, saa det er helt hvad man er til. En anden ting som skal naevnes om Hampi er alle de sten der er. Det er ikke smaa sten - nej det er enormt store sten over det hele og ingen ved hvorfor de er der. Man kan gaa op paa det hoejeste punkt og kun se sten saa langt oejet raekker! Det er helt vildt, man skulle tro at der havde vaeret en kaempe trold der havde staaet i sin have og fundet alle de sten og saa kastet dem hen til Hampi!

Naarh men jeg gik hen for at se mig omkring og startede med det store tempel som stadig fungerede som et temple. Der er nu ikke saa meget forskel paa templerne her i Indien - har man set et har man en ide om hvordan de andre ser ud. Saa for mig var det ikke noget specielt. Dog var der to specielle ting ved det. Det foerste var at man kunne se taarnet paa hoved ved at kigge et specielt sted i templet og saa kunne man se skyggen paa hoved. Det er det eneste temple i hele Indien som har det og det var da ogsaa meget sjovt at se. Det andet var en form for vej midt i det hele. Det skal forstaas paa den maade at man gaar ud af en doeraabning og pludselig er der noget der ligner en lukket vej hvor der stod en bil parkeret. Da jeg vendte mig om for at taenke inde i mig selv at indere er underlige, stod der en fyr som jeg kom i snak med. Han kom fra Frankig og vi talte en del sammen. Da vi kom ud af templet ventede hans veninde - en indisk pige fra Delhi. Jeg endte med at tilbringe hele dagen og aften med dem begge. Det var saa hyggeligt! Vi besteg store sten klipper og saa flere ruiner. Dagen efter tog den indiske pige til Goa for at moedes med nogle af franskmandens og hendes faelles venner foer hun igen vendte snuden hjemad til Delhi igen. Saa franskmanden og jeg lejede cykler og cyklede rundt i 30 graders varme for at se paa Hampi paa en anden maade. Og vi kom da ogsaa vidt omkring og det var en rigtig god dag. Han havde ingen planer for det naeste stykke tid og jeg foreslog ham at tage med til Goa og vaere min guide. Efter noget overtagelse sagde han ja og vi bestilte bus billetter til dagen efter. Samme dag som vi skulle til Goa tog vi en guidede tur rundt i Hampi sammen med en af de lokale og en pige fra Tyskland. Dette var igen paa cykel og det var en fantastisk tur!
Hvis man tager til Indien - tag til Hampi og lej en cykel! Det kan anbefales.
Da jeg sagde farvel til den kaere familie-hotel-mand som jeg havde boet hos fik vi os en god snak. Det var om alt lige fra han ville have inviteret mig til at spise middag med hans familie dagen foer, men da han fandt ud af at jeg havde moedt nogle mennesker foelte han sig mere sikker paa at der ikke skete mig noget. Han haabede ogsaa at jeg kom tilbage igen og var sikker paa at jeg ville goere det og naeste gang skulle jeg endelig ringe og saa ville han betragte mig som familie og ikke som en turist. Til sidst fik han min mail og da jeg gav ham haanden for at sige tak for denne gang smilede han og gav mig et ordentlig kram - hvilket bestemt ikke er normalt for indere at goere til fremmede. Saa jeg vil bestemt komme igen til den kaere familiefar!
Next is Goa...